Fredag 6/12 2019.

Dyrebeskyttelsesforeninger

Dyremishandling og behandling. Kategori: Dyrenes verden 1926. Side 5 af 7 < Tilbage

Døde heste. Billedet er taget i damperen "Niord" lastrum efter skibets ankomst til København d.7 sept. 1925. Damperen gik fra Danzig med 27 gamle heste. Under vejs indtraf en stærk storm. Det træværk, hvortil hestene var bundet, faldt omkuld, således at hestene tumlede rundt mellem hinanden. Mandskabet forsøgte med fare for sit eget liv at hjælpe dyrene, men forgæves, træværket var for spinkelt og hjælpemidlerne få - man havde regnet med en rejse i solskin og godt vejr. Ved ankomsten til København var 12 heste døde - man ser dem ligge mellem hinanden - 3 måtte straks dræbes, og af de resterende 12 døde senere af de strabadser, de havde været udsat for.

Man må jo altid erindre, at man har et meget stort ansvar over for de dyr, der er i ens tjeneste og særlig over for de dyr, hvis frihed man enten helt eller delvis berøver dem. Det er godt altid at huske på det gamle jydske ord, der siger: "Man skal være god mod dyrene, de har ingen andre venner end vi mennesker.

Til beskyttelse af dyrene virker forskellige dyrebeskyttelsesforeninger, ligesom der er udstedt forskellige love og politiforordninger i dette øjemed. Den første dyrebeskyttelsesforening blev stiftet i London i 1824, og i 1859 dannedes den første forening i Norden af købmand David Gråh i Kristiania. I 1875 kom den første danske forening: "Foreningen til Dyrenes Beskyttelse", stiftet af ingeniør Viggo Schmidt.

I øjeblikket findes i Danmark følgende foreninger, der er dannet med det formål at beskytte dyrene: "Foreningen til Dyrenes Beskyttelse", foreningen "Svalen", "Foreningen til værn for værgeløse dyr". Alle disse foreninger arbejder for dyrebeskyttelsen i al almindelighed. Desuden findes foreningerne "Hestens Værn" samt "Travhestens Værn", hvis formål er udtrykt i deres navne.

Nogle af disse foreninger arbejder med store midler, idet de ikke blot har mange betalende medlemmer, men også ved gaver og arv har modtaget store, enten kontante beløb eller legater, der skal bruges til dyrebeskyttelsens fremme. Alle foreningerne virker ved at kontrollere, at intet dyrplageri finder sted. Hvis der er en formodning om noget sådant, tager de affære, og hvis foreningen intet kan opnå med det gode, henledes politiets opmærksomhed på sagen. Mange af disse foreningers midler går til direkte eller indirekte hjælp for dyrene, feks. til gratis behandling af syge dyr, hjælp til foder til heste, tilskud til nedslagtning af dyr og også internering af herreløse hunde, således at man ikke behøver at dræbe disse, men kan holde dem under gode forhold, indtil man kan finde folk, der af kærlighed til dyrene vil forpligte sig til at tage sig dem.

Af love og bestemmelser, der særligt drejer sig om behandling af dyr, skal nævnes følgende:

Vivisektionsloven forbyder andre end de personer som har speciel tilladelse dertil, at udføre vivisektioner, hvilket vil sige at foretage smertefulde forsøg på varmblodige dyr.

Lov nr. 152 af 17. maj 1916 om værn for dyr, eller dyreværnsloven, som den almindeligvis kaldes, indeholder i sin første paragraf følgende: Den, som mishandler dyr eller ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøder fra 20 Kr. til 4000 Kr. eller fængsel.

Loven indeholder desuden forskellige forbud. Således er det forbudt andre end dyrlæger at kupere heste, hvilket vil sige, at man afskærer den yderste ende af halebenet for derved at bibringe hestene et ædlere og lettere udseende. Sådanne kuperede heste må ikke transporteres i jernbane eller skib før 14 dage efter operationen. Denne bestemmelse er indsat for at hindre, at heste med friske sår på halebenet indsættes i jernbanevogne eller skibe, hvor de nemt kommer til at støde bagparten op mod jernbanevognen eller skibssiden og således påføres smerter i de ulægte sår. Loven indeholder desuden forbud mod at transportere levende fisk ved hjælp af stænger, vidier, kroge eller snore, anbragt gennem gællerne, kæberne eller lignende, ligesom det er forbudt at veje levende fisk ved at stikke vægtredskabernes kroge gennem nogen del af dyrene.

< Tilbage  Til side 6 >