Mandag 23/5 2022.

Fangst af odder med spyd

Titel: Fangst og fangstmetoder. Kategori: Dyrenes verden 1924. Side 9 af 11 < Tilbage

Nedlagt tiger. Menneskeædende tiger liggende død ved siden af den i sin konstruktion så enkle fælde, som de indfødte i Burma (Indien) havde opstillet for den, hvor de som lokkemad havde anvendt liget af en ung kvinde, tigeren havde dræbt aftenen før.

Lidet tiltalende er fangst af odder med pig og af grævling med fork. Odderen har ofte sin grav liggende så højt, at man kan jage en jernstang, en pig, gennem græssværet ned til den. Når hunden har vist, hvor den ligger, jager man piggen ned, og er der held med foretagendet, spiddes dyret med det samme, men ellers viser hunden, hvor i graven odderen er, og man vedbliver da at stikke efter den, til den forlader graven for at gå i vandet, og her, i åen eller bækken, forfølger man den ved hundens hjælp, til det lykkedes at stikke den ihjel. Englænderne giver dog dyret en chance, idet de kun benytter spyddet som kastespyd mod den. Til grævlingejagt med fork bruges hunde, som stiller grævlingen, når den i efterårsnætter søger ud på stubmarkerne. Jægeren løber da til og jager sin fork, som ligner en Lyster, igennem den for senere at dræbe den. Men der findes andre metoder, som er langt modbydeligere, f.eks. fangst af ræv og mår på krog. Man hænger en spids krog med modhager og skjult i en fugl ellere anden lokkemad, op i et træ, men så højt, at ræven kun kan nå den ved et hop, krogen hager sig fast i munden. Det ulykkelige dyr hænger da og dingler, til fangstmanden kommer og slår det for panden.

Cowboys bruger lasso og Syd-Amerikas indianere bolas, som de med stor sikkerhed kan kaste 80-100 m. Apparatet, der især anvendes til hjorte og strudse, snor sig om dyrets ben, så det falder og altså fanges levende. Til at dræbe eller bedøve de store kattearter anvendes en form af bolas. Australnegrene har bomeranger, Afrikas negre en mængde forskellige snedige apparater til fangst af mindre vildt, mens Canadas trappere især anvender sakse og gift.

< Tilbage  Til side 10 >