Lørdag 24/10 2020.

Hestebremsen

Titel: Insekter, som vore husdyr frygter. Kategori: Dyrenes verden 1924. Side 5 af 6 < Tilbage

Æg i pelsen. Æg af hestebremsen, klæber til hårene. De er fæstet ved den ene ende.
  Hestebremsens larver. Hestebremselarver, siddende på indersiden af mavens væg. På dette lille stykke sidder ca. 50. Talrige faldt af under præpareringen. De sidder meget tæt. De mørke pletter på den frie bagende er åndehuller.

Det vigtigste insekt, som vi endnu skal se på i denne sammenhæng, er Hestebremsen, Gastrophilus equi. Den voksne larve er rustfarvet med stærkt håret krop, bagkroppen har afvekslende gule og sorte ringe. Dyret ligner således ikke så lidt en bi, men kendes øjeblikkelig fra den på, at den som alle fluer har to vinger, mens alle bier har to par. Laverne er, når de er fuldt udviklet, knap 2 cm. lange, de er tykke og pølseformede, og af en gulbrun farve. Forenden har to store kitinkroge og en mund, bagenden har åndehuller, der fører ind til et system af luftrør, som grener sig i hele legemet. Dette er delt i led, og hvert af disse bærer i sin forreste del et meget stort antal torne. Hestebremsen forekommer i hele Europa. Afrika, Asien og Nord-Amerika.

I sommermånederne sværmer den store smukke flue med høj summen omkring hestene, det er især i middagstimerne, den er i virke. Det er atter her kun hunnen, som interesserer os. Den lægger sine klæbrige æg på hestens hår især på benene, ofte i et antal af adskillige hundrede. Æggene er kegleformede med et nydeligt lille låg i den ene ende. Inde i ægget udvikler larven sig i løbet af ca. 3 uger, så løfter den selv låget på æggeskallen af og kryber ud. Den kommer ned på hestens hud imellem hårene, og der færdes den i nogen tid, hvilket naturligvis fremkalder en kløende og kildrende fornemmelse i huden. Når hesten søger at lindre denne ved at slikke og kradse sig med forstænderne, får den larverne ind i munden, og det er netop der, de stille har håbet på at komme, ellers må de nemlig gå til grunde. Også når den ene hest slikker den anden, opnåes det samme resultat. Allerede på et meget tidligt udviklingstrin har laverne så store kroge, at de ved deres hjælp straks er i stand til at hænge fast på hestens tunge. Snart efter synker hesten dem, og således kommer de på en ganske naturlig måde ned i maven, der er det sted, hvor deres videre udvikling skal foregå. Dernede vokser de fra få mm. til omtrent 2 cm., og al den næring, de i løbet af denne tid tager til sig, opsuger de fra hestens mavevæg, de er altså ægte snyltere. De sætter sig fast med forenden langt ind i mavevæggen, forankret ved hjælp af de to store kroge. Hvis man træker en larve fra sit fasthæftningssted, ser man et kredsrundt hul, hvorigennem dens forkrop har raget ind. Det er især i mavens forreste del, at hestebremselarverne sidder, og man må ikke tro, at det kun er nogle få stykker, det drejer sig om. Som regel er der mange hundrede, de sidder så tæt, at man ikke kan finde en fri plet så stor som et knappenålshoved imellem dem. De beklæder bogstavelig talt mavens inderside som et tapet. Deres udvikling inde i hestens mave varer ca. 10 måneder, især i tiden fra september til juni. I juni måned giver de slip, går gennem tarmen uden at standse undervejs. De falder med ekskrementerne ned på jorden, hvor de straks graver sig ned. Det er især om natten, at de afgår fra hesten. Når larven er kommet ned i jorden, begynder den på sin overflade at udskille et stof, som hurtigt stivner og bliver omtrent kulsort, og i løbet af 5-6 dage er tøndepuppen blevet dannet. Puppestadiet varer lidt over en måned.

Følgen af de mange snyltende gæster, som hesten har i sin tarmkanal, er som regel den, at dens ernæringstilstand bliver sat ned i betydelig grad, den afmagres og kommer til at lide af blodmangel, sjældent sker det, at mavevæggen gennembores helt, eller at der bliver slidt hul på et kar.

< Tilbage  Til side 6 >