Onsdag 12/12 2018.

Søslaget ved Kap Trafalgar hvor Nelson dør

Titel: Om Lord Nelson. Kategori: Fakta 1924. Side 4 af 4 < Tilbage

En af Victorys kanoner. En af Victory's kanoner. I baggrunden ses noget af løbet af en moderne kanon (1924), som fortæller om størrelsesforholdet. En salve fra en bredside af Victory's 52 kanoner vejede mindre end et enkelt skud fra en moderne kanon.

Da efterretningen om overgivelsen kom til London, ville man først ikke tro på den, og sorgen blev stor, men hurtigt kom omslaget. Napoleon havde givet admiral Villeneuve ordre til at sejle ud fra Cadix med den forenede fransk-spanske flåde og angribe englæderne. Ved Kap Trafalgar på spaniens kyst ved indløbet til Gibraltarstrædet mødte han den 21. oktober den engelske flåde under Nelson. Villeneuve rådede over 31 linieskibe, englænderne over 27, men de engelske skibe var gennemgående større. På Victorys kommandobro stod Nelson. Han lod signalere til flåden: "England venter, at hver mand gør sin pligt". Han bar alle sine ordner. "Jeg har vundet dem med ære," sagde han "jeg dør med ære, når jeg bærer dem." Det blev en hårdnakket kamp, men englændernes overlegne dygtighed blev afgørende for udfaldet. 22 franske og spanske skibe ødelagdes eller toges under og efter slaget, kun 11 undslap. Nelson blev ramt i skulderen af en kugle. Han blev bragt ned på mellemdækket, hvor han døde tre timer efter med de ord: "Gud ske lov, jeg har gjort min pligt". Napoleons flåde var ødelagt, og alt håb for ham om at kunne gøre landgang i England var bristet for stedse. Nelson havde frelst England, og det blev til sidst dette land, der førte det tilintegørende slag mod Napoleon ved Waterloo den 18. juni 1815.

Nelsons lig blev ført til London og begravet i St. Pauls Cathedral under et prægtigt gravminde.

Trafalgar Square i London rejstes sejrssøjlen for Nelson. Den bærer foroven hans statue, og på dens fodstykke står hans signal til flådens mandskab ved Trafalgar-slagets begyndelse: England venter, at hver mand gør sin pligt. Disse ligefremme ord er brændt ind i enhver englænders hjerte, og på alvorsdagen gør de ham uovervindelig.

(Forfatter: Ukendt)
< Tilbage