1. Jordens dybeste borehul - Dybdeboringer
2. Danmarks dybeste boring
3. Skylleboring og diamantboring
Danmarks dybeste boring
Boremesteren tænder den udstrømmende jordgas ved hjælp af en stor fidibus. Gasflammen er ikke lysende, den ses derfor ikke. Gassen strømmer op gennem forerørene, i hvilke der foroven er rammet en træprop (hvid på billedet). Boret er taget op. Det ses midt i billedet. Nederst på det bemærker man boremejselen med det hul, hvorigennem det nedpumpede vand strømmer ud i borehullet. Øverst ses det på boret fastskruede sving og jernkæden, hvormed det er hejst op. (Foto V. Milthers)
I Europa er de dybeste boringer udført i Øvre-Schlesien ved Czuchow, ikke langt fra Czerwionka, til 2240 meter, og ved Paruschwitz ved Rybnik til 2003 meter. Ved Czuchow måltes temperaturen i en dybde af 221 meter til 83,4 grader og ved Paruschowitz i en dybde af 1959 meter til 69,25 grader. Disse boringer foretoges for at undersøge forekomster af stenkul.
De danske boringer når ikke nær disse store dybder. Den dybeste er udført på Grøndals Eng på Frederiksberg ved København. Den sluttedes i 1907 og man målede en dybde af 861 meter. Hensigten med denne boring var at gennembore kridtformationen og undersøge, hvad denne hviler på, men dette opnåede man ikke, idet man ikke kom igennem den. Man målte temperaturen i en dybde af 660 meter til 22.1 grader.
Den dybeste boring i Jylland udførtes i 1921 på den til Frijsenborg hørende Jernit Hovedgård. Den nåede ned i blegekridtet til en dybde af 327 meter. Formålet med den var at skaffe drikkevand, men dette lykkedes ikke. En anden interessant jydsk boring er den, som udførtes af Danmarks geologiske Undersøgelse i 1905 på Skærumhede ved Frederikshavn, og som standsede i skrivekridtet i en dybde af 235.5 meter. Hensigten med denne boring var at undersøge, hvorfra den naturlige gas stammer, som man er stødt på ved forskellige boringer i Vensyssel, og om man kunne udnytte den i større udstrækning. Man kunne jo tænke sig, at den ligesom den naturlige gas, man træffer i de Forenede Stater, kunne hidrøre fra dybtliggende petroleumsførende lag. Dette viste sig desværre ikke at være tilfældet. Gassen er methan (sumpgas) med et indhold af brint og stammer fra organiske rester i istidsdannelserne, og den forekom i alt for ringe mængde til, at det kan svare sig at tilvejebringe de anlæg, som udnyttelse af gassen ville fordre.
< Tilbage Til side 3 >