Onsdag 12/12 2018.

Ivan den Grusomme og hans søn

Kategori: Fakta. Udgivet 1925. Side 1 af 1

Ivan den Grusomme og hans søn. Billedet viser Ivan omfavnende sin døende søn. Det er malet af en af Ruslands store malere, Ilja Rjepin. Læser man om historiske personer, står disse ofte uvirkeligt for en. Det er for de fleste, først når de gendigtes for os i en genial malers fortolkning som her, at disse personers skæbner helt og fuldt griber os.

Ivan den Grusomme blev storfyrste af Moskva i 1533 tre år gammel. Da hans moder døde i 1538, tog Bojarerne (højadelen) magten. De dræbte alle, som den lille storfyrste holdt af, og førte et grusomt regimente. De grusomme tilbøjeligheder, Ivan havde taget i arv, fik god jordbund at vokse i, han lærte intet uden at skjule sit had til de overmodige Bojarer, indtil hans tid kom. Da tilintegjorde han med voldsom kraft adelsvælden. Bag ham stod Metropoliteten (den øverste gejstlige) Makarius, der holdt på storfyrstens enevælde, og vist var den, der fik ham til at antage titlen Czar (Cæsar, den slaviske betegnelse for kejser), da han blev kronet i 1546.

I 1547 udbrød en ildebrand, som næsten lagde Moskva øde. Mange omkom, og Ivan selv var nær indebrændt. En præst, Silvester, en dygtig og from mand, fik magt over ham og fik ham til at tage til førsteministeren en dygtig mand af ringe adel, Alexis Adachef. Det var lykkelige år, da disse ledede Czaren. I 1550 udkom en lovbog, der lagde retsafgørelsen i folkets hænder ved indførelse af nævninger. I 1551 vedtog en kirkeforsamling i Moskva "de Hundrede Artiklers bog", der endnu er den russiske kirkes grundlov. Czaren oprettede en stående hær af skytter (Strelitzer) for at tøjle Bojarerne og udvide Rusland. I 1552 erobrede han Kasan, hvilket for Rusland betød noget lignende som Granadas erobring for Spanien. I 1554 erobredes Astrchan, så at hele Volga blev russisk. I disse kampe havde de donske kosakker ydet en glimrende hjælp, det var dem, der erobrede Sibirien. Kosakhøvdingen Jernmark Timofejev overskred Ural i 1581, slog Tatarerne, indtog byen Sibir ved Irtisj, og efter denne by kaldte han det hele land, han erobrede, for Sibirien. 60 år senere var hele landet indtil det Stille Hav Ruslands.

Ivan ville have adgang til Østersøen. I 1558 erobrede han dele af Livland, men kom derved i krig med Polen (1563) og med Sverige i 1572. Han gjorde prins Magnus af Danmark til konge af Livland, gav ham en slægtning til ægte og en hær til at erobre sit kongerige med, men de polske og svenske hære sejrede, så at Czaren måtte henvende sig til Sverige, så at Rusland atter blev udelukket fra Østersøen.

Sålænge Silvester og Adachef havde magten over Ivan, gik alt godt, men i 1553 blev han dødssyg og Bojarerne rejste atter hovedet. Da Ivan kom sig, vågnede alle minderne fra hans barndom, og helt galt blev det, da hans hustru Anastasia døde i 1560. Han troede at Bojarerne havde dræbt hende for at tilintegøre hendes slægts, Romanovernes indflydelse. Nu blev han Ivan den Grusomme. Højadelige, lavadelige og borgerlige måtte lade livet, nogle dræbte han selv. Sin ældste søn slog han ihjel med en jernbeslået stok. Alt, hvad der stod hans luner imod, lod han hensynsløst udrydde. Ivan var grusom, men han havde kun valget mellem at være hammer eller ambolt. Bojarerne var, når de havde magten, lige så grusomme som han. Han styrede en halvbarbarisk stat i den spanske inkvisitions og Bartholomæusnattens (et massemord i Paris), Henrik VIIIs og Det Stockholmske Blodbads århundrede. Han døde i 1584, 55 år gammel. I historien indskrev han, trods sin grusomhed, sit navn som en af Ruslands store herskere.

(Forfatter: Ukendt)