Mandag 23/5 2022.

Fængsel og forhør i Rouen

Titel: Jeanne d'Arc. Kategori: Fra fjerne tider 1926. Side 10 af 11 < Tilbage

Statuen i Paris. Frémiets forgyldte statue af Jeanne d'Arc i Paris. Den er altid blomstersmykket.

Snart prøvede man på at imponere hende ved at forhøre hende for store forsamlinger af prægtigt klædte prælater, der så talte kælent og forlokkende til det stakkels vildfarne kirkens lam.

Snart afhørte man hende for lukkede døre i selve hendes fangehul, hvor hun var lænket dag og nat om fødder og hals, og hvor tre landsknægte vogtede på hendes mindste bevægelser. Der var huller i væggen, så dommerne kunne lure på hende, selv når hun talte med sin skriftefader. Ja, man gik så vidt, at man prøvede på at narre hende ved falske himmelske røster, der rådede hende til at falde til føje.

Alt dette holdt hun tappert ud. Men så kom påsken, den store glædesfest, hvor hele kristenheden samledes ved alterbordet i de hellige samfund. Hun hørte i sit fængsel alle Rouens skønne klokker ringe festen ind. Men man nægtede hende altrets sakramente.

Hun følte sig forladt af alle og uden himlens trøst. Hendes sindsbevægelse var så stærk, at hun faldt hen i en hård sygdom. Nogle siger, at hun var blevet forgivet af en gejstlig, der på denne måde ville se at få ende på den langvarige proces.

Men det gjaldt jo for englænderne at opnå ikke straf eller død, men tilbagekaldelse. Så de sendte en dygtig læge, hvem det lykkedes at holde liv i det stakkels offer. Men nedbrudt var hun til sjæl og legeme. Og en dag, da bøddelen var tilkaldt med truende torturredskaber, og de fromme fædre lokkede hende med løfter om frigivelse og kirkens velsignelse, dersom hun vill underskrive nogle for hende ganske gådefulde linier i et dokument, så satte hun som tegn på sin underkastelse et kors under skrivelsen.

Dog varede glæden over sejren ikke længe. Hun tog sig hurtigt sammen og tilbagekaldte sin tilståelse. Men nu forstod hun sikkert også, at det bar mod en frygtelig slutning. Vi har denne ytring af hende:

"Englen Gabriel er kommet for at trøste mig. Det er ham og de hellige, der har styrket mig. Gud har altid været mesteren i det, som jeg har gjort. Djævlen har aldrig haft magt i mig. Når I slider mine lemmer sønder og trækker sjælen ud af kroppen, så vil jeg dog ikke sige andet".

Snørerne strammedes stadig om hende. Man havde fået det højlærde, teologiske fakultet i Paris til at affatte en kætterdom over hende. Hendes brøde var sat op i 12 lærde artikler, hvoraf meningen simpelt hen var, at hun havde modtaget befalinger og åbenbaringer direkte fra Gud og ikke igennem den ene saliggørende kirke. Straffen for denne forfærdelige forbrydelse var døden på bålet.

< Tilbage  Til side 11 >