Mandag 23/5 2022.

Tilfangetagelsen den 23. maj 1430

Titel: Jeanne d'Arc. Kategori: Fra fjerne tider 1926. Side 9 af 11 < Tilbage

Jeanne d'Arc henrettelsesplads. Det nuværende udseende af pladsen, hvor Jeanne blev brændt.

En aften ser vi hende stå træt og bedrøvet lænet op af en lille pille i kirken i Compiégne, omgivet, som så ofte, af børn og nysgerrige. Hun tog til orde og sagde: "Mine gode venner og mine kære børn, jeg siger jer for sikkert: der er en mand, som har købt mig. Jeg er forrådt, og snart vil jeg blive udleveret til at dø. Bed for mig. Thi jeg kan ikke mere tjene kongen og det ædle Frankrig".

Kort efter blev hun virkelig taget til fange. Det var den 23. maj 1430, altså kun et år efter, at hun havde befriet Orleans. Der var stor forbavselse i den engelske hær, da det viste sig, at den forskrækkelige heks, der så ofte havde givet hele arméen gåsehud af angst, kun var en ganske ung pige af kød og blod.

Det er ikke svært at regne ud, hvad der nu måtte ske. Det gjaldt for englænderne at få omstyrtet betydningen af Karl d. 7.s kongekroning, så der kunne blive håb for deres lille barnekonge. Kunne man få bevist, at Jeanne var en heks, at hendes åbenbaringer var bedrag , så ville hele forgyldningen gå af Kong Karls krone.

Kirken var kun alt for villig til at gøre England denne tjeneste. Det blev ordnet sådan, at en kirkelig domstol for gode løfter og betaling skulle påtage sig at få Jeanne overbevist som kætter og bedrager.

I 7½ måned slæbte man hende fra det ene fængsel til det andet. I begyndelsen forstod hun ikke, at hun virkelig var livsfange. Hun ventede så sikkert, at kongen og hendes himmelske venner ville befri hende. Men kongen log ligeglad, og de himmelske stemmer var tavse. En gang forsøgte hun at flygte, en anden gang sprang hun i fortvivlelse ud fra et tårn, hvori hun var indespærret. Hun faldt ned i nogle tætte buske og forslog sig slemt, men omkom ikke. En tid forsøgte hun at sulte sig ihjel. Den stolte, frie unge fugl kunne ikke tåle burets tremmer.

Men alt var forgæves. Og rent galt blev det først, da den store kætterproces, der skulle godtgøre for hele kristenheden hvilket puds den onde havde spillet Frankrig, omsider var klar til at begynde.

Den 9. januar 1431 begyndte kætterdomstolen i Rouen på den proces, der er en evig skændsel for den kristne kirke, i hvis navn den føres, og hvis frygtelige uret ikke kan gøres god igen ved fem hundrede år efter at erklære det ulykkelige offer for helgen.

I måneder igennem blev hun den uvidende forsvarsløse pige, plaget med daglige timelange krydsforhør af spidsfindige teologer og retslærde. Man ville forsøge ved snedige spørgsmål at få hende i en fælde, som så kunne benyttes imod hende.

Retsprotokollerne findes endnu. Gennem de mange vidneudsagn kan vi ikke alene følge processens gang fra dag til dag, men vi kan også i dem finde de sikreste oplysninger om Jeannes tidligere liv og vandel.

Det viste sig at være vanskeligere at fange hende, end de lærde herrer vel har tænkt sig. Hun havde en egen frejdig og rammende måde at tilbagevise deres spørgsmål på. Det ene hold dommere efter det andet løb sig trætte og måtte afløses.

< Tilbage  Til side 10 >