Lørdag 21/5 2022.

Kolossen på Rhodos

Titel: Verdens syv underværker. Kategori: Fra fjerne tider 1924. Side 8 af 9 < Tilbage

Kolossen på Rhodos. Billedet her gengiver efter et gammelt kobberstik, hvorledes man tidligere tænkte sig, at kolossen havde været anbragt. Det er dog højst usansynligt, at grækernes sikre smag havde tilladt en sådan barok anbringelse.

Ikke langt syd for Harlikarnassos ligger øen Rhodos, som var meget frugtbar på vin og frugt, og da de store skove gav ypperligt tømmer til skibsbyggeri, blev handel og søfart beboernes vigtigste næringsveje, og havnen blev af største betydning. Efterhånden som der kom rigdom til øen og dens befolkning blev mægtigere, fik man også interesse for kunst. Men denne interesse gav sig ofte udslag i en forkærlighed for det kolosale. Man fortæller, at der på øen var opstillet henimod 3000 statuer, og deraf var de hundrede kolosser.

Mest navnkundig af disse sidste er "Kolossen på Rhodos", et billede af solguden, som særlig blev holdt i ære på øen. Den var udført af billedhuggeren Chares og stod ved indsejlingen til havnen. Den var 37 meter høj og havde kostet 300 Talenter (henimod halvanden million Kroner). Det havde taget tolv år at støbe og rejse den, men den stod kun i 56 år, da styrtede den om og sønderbrødes af et jordskælv.

Den romerske historieskriver Plinius, som levede nogle år efter Kristus, har skrevet om det indtryk, den styrtede kollos gjorde på ham. Det ville være vanskeligt, sagde han, at favne om tommelfingeren, og hver af de øvrige fingre var større end de fleste statuer. At se ind i bruddet var som at se ind i en hule.

For iøvrigt siger et sagn, som dog næppe er troværdigt, at Chares først havde lavet en model i halv størrelse, og der da så blev spurgt, hvor meget den ville koste i hel, forlangte han det dobbelte af det, modellen ville koste at støbe, og det blev lovet ham. - Først da det var for sent, opdagede han, at regnestykket var forkert, og at der til en billedstøtte i hel størrelse går otte gange så meget metal som til en model i halv. Af fortvivlelse over det tab, som denne fejlregning medførte, skal han have taget sit eget liv.

Hvor meget metal, der var i kolossen, kan man få et begreb om ved at høre, at da araberne havde indtaget Rhodos og slog billedstøtten fuldstændig i stykker, solgte sultanen bronzen til en jøde, som måtte bruge 900 kameler for at føre den bort.

Hvis ikke dette var sket, kunne resterne godt have ligget der endnu og givet os en forestilling om billedstøttens udseende. Det savner vi nu. For ganske vist har man prøvet at tegne den, men det er kun et gætteværk. - Et sådant billede er tegnet i henhold til en franskmands mening, der gik ud på at kolossen tjente som fyrtårn og derfor holdt en skål med brændende olie i sin ene hånd, og at den ikkes stod ved, men over indsejlingen, skrævende med et ben på hver af havnemolerne, så endog ret store skibe kunne sejle ind under den. Men derom har vi ikke meddelelse fra øjenvidner, og vi kan ikke tænke os grækerne lave noget så smagløst.

< Tilbage  Til side 9 >