Lørdag 21/5 2022.

Kong Mausollos' gravbygning

Titel: Verdens syv underværker. Kategori: Fra fjerne tider 1924. Side 7 af 9 < Tilbage

Kong Mausollos' gravbygning. Kong Mausollos og dronning Artemisias gravbygning i Halikarnassos i Lille-Asien. Den var bygget af hvidt marmor og var ved siden af pyramiderne det mest storslåede gravmæle, verden har kendt.

I det sydvestlige hjørne af Lille-asien lå en by, som hed Halikarnassos. Her boede Kong Mausollos med sin dronning Artemisia. - Han var både klog og tapper, dygtig som hærfører og så rig, at han kunne ofre meget på at forskønne sin by. Han havde tanke både for kunst og videnskab og samlede mange lærde og digtere tilligemed kunstnere ved sit hof. Især disse sidste blev der stillet store opgaver, og deriblandt een, hvis løsning blev til verdens femte underværk, nemlig en bygning, der ligesom pyramiderne skulle være både gravkammer og mindesmærke. I det ville han og hans dronning hvile.

Det var Grækenlands bedste billedhuggere, han kaldte til sig i den anledning, og de tog ivrigt fat på arbejdet. - Imidlertid døde kongen, 352 f. Kristus, men hans dronning fortsatte bygningen, og da hun også døde to år senere, var kunstnerne så interesserede i fuldendelsen, at de for deres egen æres skyld gjorde mindet færdigt. -

Det er ikke let at blive klog på, hvorledes denne bygning så ud, for de, der har set den og efterladt os en beskrivelse af den, giver ret forskellige beretninger. I midlertid er de enige om, at den har været firkantet, en snes meter på hver led, og forsynet med søjler, hvorimellem statuer var opstilet. På hjørnerne var rytterbilleder og øverst oppe på det pyramideformede tag, som bestod af 24 trin, var en tohjulet triumfvogn anbragt, forspændt med fire heste. I den stod Kong Mausollos og Dronning Artemisia selv. Hele monumentets højde har været omtrent 40 meter.

Indtil 1402 stod denne bygning, men da blev den revet ned af Johannitterridderne, som havde brug for stenene til opførelsen af et fort, og da de senere kom i krig med Sultan Soliman den Anden og skulle udbedre dette, gravede de søjler op af ruinerne for at brænde dem til kalk.

Ved den lejlighed opdagede man et underjordisk rum, og da det blev undersøgt ved fakkellys, viste det sig at være en prægtig sal med mange søjler og mangefarvede vægge, som smukke relieffer var føjet ind i. Gennem en snever gang kom man derfra ind i et mindre rum, hvor der fandtes en prægtig marmorsarkofag, og ovenpå denne en hjælm. Man havde imidlertid ikke redskaber til at åbne sarkofagen med, og da man næste dag kom med det fornødne, havde der allerede om natten været gravrøvere, som havde åbnet og plyndret den og spredt, hvad de ikke ville føre med sig, på gulvet.

Ved en undersøgelse i 1856 blev der ikke fundet stort, som kunne give oplysning om bygningen. Kun en billedstøtte af Kong Mausollos har vi til minde om den.

Og så ordet mausoleum. Det blev nemlig brug at opkalde særligt store gravminder, der indesluttede en afdød, efter Mausollos.

< Tilbage  Til side 8 >