Onsdag 24/4 2019.

Andelstanken i udlandet

Titel: Andelsbevægelsens historie. Kategori: Forretningslivet 1925. Side 6 af 6 < Tilbage

Severin Jørgensen. Severin Jørgensen (f. 1842), forbrugsforeningernes førstemand. Tidlig interesseret i den af pastor Sonne rejste brugsforeningensbevægelse opgav Jørgensen i 1868 sin egen købmandsforretning for at blive brugsforeningsuddeler, fra da af tilhørte han helt og holdent andelsbevægelsen. Fra 1874 arbejdede han på at realisere sin kongstanke: Fællesforeningen, hans egen plan strandede foreløbig, men hans idé gennemførtes på Sjælland i 1884. I Jylland fik han i 1888 stiftet en jydsk fælleforening i Kolding med sig selv som personlig ansvarlig leder. Endelig nåede Jørgensen sit mål i 1896, da den jydske og sjællandske forening sammensluttedes til 'Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger', hvis formand og direktør han var selvskreven til at blive og forblev indtil 1913. Efter den tid har han haft sæde i bestyrelsen. Ud over forbrugsforeningernes område har Jørgensen betydet overmåde meget på næsten alle fire felter inden for andelsbevægelsen, navnlig i pressen som oplyser og vejleder.

De ejendommelige danske andelsforetagener, mejerierne, slagterierne og ægsalgskredsene, har fundet efterligning nogle steder ude i verden, i Sibirien i Irland og andetsteds. Men adskillige folkeslag synes ikke at være tilstrækkelig modne til at optage tanken, og nogen verdensbevægelse som forbrugs- foreningensbevægelsen er der endnu ikke kommet ud af disse foretagender, trods deres øjensynlige evne til at skabe bedre produktion og omsætning.

Der kunne endnu nævnes forskellige former af andelsforetagender eller, som de kaldes med et fremmed ord, kooperative foretagender. Således er det ofte forsøgt, dog sjældent med held, at danne produktionsforeninger, hvor udbyttet skulle tilfalde ikke kapitalen, men de i virksomheden beskæftigede arbejdere. På pengevæsenets område kunne der fra forskellige lande nævnes forskudsforeninger, lånekasser og lignende. Også kreditforeningerne er andelsforetagender, oprettet af låntagerne og deres interesse. Men af alle disse forskelligartede foretagender kan ikke her behandles. De former for andelsbevægelsen, som har fået den største betydning, og som opmærksomheden særlig er samlet om, er de her nævnte: forbrugsforeningerne og landbrugernes mejerier, slagterier og lignende virksomheder. De har i mange måder virket omdannende på nutidens økonomiske liv og indprentet sandheden af det gamle ord: Enighed gør stærk.

(Forfatter: Even Marstrand)
  < Tilbage