Verdens samlede guldbeholdning

Titel: Guld og papir. Kategori: Forretningslivet 1924. Side 4 af 6 < Tilbage

Når guldet ikke havde været genstand for nævneværdige prisforandringer før, skyldes det, at tilbud og efterspørgsel omtrent balancerede, men også her væltede krigen forstyrende ind med det resultat, at guldet i 1924 kun har to trediedele af sin værdi før krigen. Det vil bla. kunne ses af forholdene i Amerika, som er et af de få lande, hvor der er guldindløselighed. Prisniveauet er her ca. 150, hvilket vil sige, at man for en gulddollar kun kan købe to trediedele af den vare, man man fik ubesåret før krigen.

Men det var i og for sig heller ikke noget ejendommeligt i, at guldet tabte i værdi. Det måtte jo ske i samme øjeblik, som man ikke længere havde brug for det som før, men lod det ligge som en ubenyttet død masse i forskellige bankkældere. Noget helt andet er, at der når det engang i fremtiden igen bliver brugt som den endelige værdimåler, når man igen kan få guld for sine sedler, og det bliver brugt som betalingsmiddel landene imellem, vil genvinde den gamle stabilitet. Det fortjener i den forbindelse også at nævnes, at der efter krigen er sket en ejendommelig forskydning i guldets bevægelse, Amerika har jo lånt det meste af europa penge, og det har bevirket, at der de sidste år er foregået en voldsom guldudførsel til Amerika, så det nu ligger inde med omtrent halvdelen af verdens guldbeholdning. Denne udgør 7 miliarder Dollars, og heraf har Amerika omtrent 3 1/2 milliard.

Verdens samlede guldbeholdning er altså ikke overvældende stor - i alle tilfælde ikke på baggrund af de tal, man har lært at regne med under krigen. Den er således overhovedet ikke i stand til at dække Englands statsgæld, der i 1923 beløb sig til 7799 millioner Pund Sterling, og heller ikke Frankrigs, der udgjorde 316,984 millioner Frcs. Derimod kunne den jo nok dække den danske, der i 1923 var 1202 millioner Kroner, eller den norske og svenske, der henholdsvis var 1417 og 1643 millioner Kroner.

Men vi vender tilbage til papirspengene og deres skæbne under og ikke mindst efter krigen. Krig kræver penge, penge og atter penge, og det er summer, der langt overstiger, hvad en stat kan skaffe på sædvanlig måde ved skatter og lån. Det vil fremgå af følgende få, men særdeles karakteriske tal for krigsudgifterne. Det kostede således Tyskland i gennemsnit om dagen i årene 1915-16, 16-17, 17-18 og april 1918 til december 1918 henholdsvis 67 mill., 100mill., 126 mill. og 146 millioner Mark. Frankrigs daglige krigsudgifter var 6363 mill., 91 mill., 109 mill.. og 148 mill. Frcs. For at skaffe disse uhyre beløb må man nødvendigvis benytte seddelpressen. Her hjemme var vi ganske vist ikke indviklet i krigen, men dens følger slap vi ikke for. De ekstraordinære foranstaltninger - sikkerhedsstyrken, rationeringen, arbejdsløshedslove etc. - der måtte foretages krævede betydelige summer, og også vi måtte sætte seddelpressen i gang. Dertil kom hele krigsspekulationen, som det næppe er nødvendigt at gå nærmere ind på, og resultatet blev en stærkt forøget seddeludstedelse.

Seddelomløbet d.v.s. mængden af de sedler, der cirkulerede i omsætningen, udgjorde i juli 1914 157 mill. Kr. og steg derpå jævnt under hele krigen til 450 mill. i slutningen af 1918. Men hermed er stigningen ikke endt. Ved udgangen af 1920 udgjorde seddelomløbet 554 mill., 1921 471 mill., 1922 459 mill. og 1923 473 mill. Varemængden forøgedes ikke i krigsårene - tvært imod - og forøgelsen efter krigsårene var tilnærmelsesvis ikke nær så stor som forøgelsen i seddelmængden. Prisniveauet måtte derfor nødvendigvis stige, og det steg og steg, til det i 1920 havde nået sit højeste punkt. Her indtraf det store prisfald, der så igen afløstes af en prisstigning, men det kan allerbedst gøres anskuelig ved hjælp omstående tegning (ses på forsiden). På den vandrette linie er afsat månederne for kulminationspunktet i 1920 og på den lodrette en-gros-prisniveauet højde; og man får således et særdeles levende billede af prisernes svingninger de sidste år. Sammenhængen mellem disse og svingningerne i kronens værdi i forhold til guld fremgår ligeledes klart af den anden tegning, der vises kronens guldværdi i gennemsnit for hver måned siden 1920. Her er den vandrette linie således inddelt i måneder, og tallene opad den lodrette angiver procentforholdet til guld. Sammenligner man disse to regninger, vil man se, at den den danske Krone står højt, når prisniveauet er lavt, og det vil jo netop også sige, at man kan købe flere varer for det samme beløb - og omvendt.

< Tilbage Til side 5 >