Søndag 29/11 2020.

Mælkens vej til mejeriet

Titel: Det danske smør og eksporten deraf. Kategori: Forretningslivet 1926. Side 3 af 7 < Tilbage

Mejeri i borgstil. Et andet dansk andelsmejeri, der ved sin "borgstil" virker hyggeligt og monumentalt, og slet ikke "fabriksmæssig".

Færdes man i den tidlige morgenstund ad vore landeveje, vil man overalt møde eller passere mælkevogne, der med deres dyre last af sødmælk fra egnens gårde og huse er på vej mod mejeriet. Mælken er dels morgenmælk og dels fra den foregående aften, og i kølebassiner eller ved anden mere eller mindre konstrueret anordning er den holdt nede på en lav temperatur, så at den kan komme til mejeriet i bedst mulig tilstand. Bakterierne, som virker i mælk, vokser hurtigt under en bestemt temperatur, nærmest "lunken" mælk, og det gælder derfor for mælkeproducenten om så hurtigt som muligt at bringe sødmælken ned under denne temperatur og holde den der. Gennem mejerierne gøres der ikke mindst i de senere år et stort arbejde for at fremme forståelse af den betydning, som virkelig god behandling af mælken har, også før den kommer på mejeriet.

Er end afstandene fra mælkeproducententen, leverandøren, til mejeriet, også i visse egne her i landet ret store, så er dog det typiske for dansk mejeribrug i modsætning til f.eks. vore oversøiske konkurrencelande, at der er en hurtig og nem forbindelse mellem mælkens produktionssted, koens yver om man vil, og mejeriet, hvor forædlingen af mælken finder sted gennem fremstilling af mejeriprodukter. Solen står da heller ikke højt på himlen - selv ikke om sommeren - før mælken har nået mejeriet.

Og gennem et efterhånden ret kompliceret maskineri begynder nu sødmælken sin vandring frem mod målet, det gule, kostelige produkt, smørret. Vi behøver ikke at gå i detaljer, men skal blot vide, at der ved en centrifugering finder en udskillelse sted af fløden, som derefter pasteuriseres. Ved tilsætning af en "syrekultur" bringes den senere til syrning, før den kommer i kærnen, hvor selve smørdannelsen foregår. Midlerne er vidt specialicerede i den danske mejeriindustri, og fremgangsmåder og metoder er resultater af årelang forsøgsvirksomhed og fremragende arbejde af videnskabelig og praktisk art. Mænd som professor Th. Segelcke og docent Fjord må navnlig nævnes som banebrydere for systematikkens og videnskabens indtog på vore mejerier, og for samarbejdet mellem disse og praktikken. For fra industrigerne viser i lignende grad som mejeribruget en direkte samvirken på dette område, til udbytte og glæde for begge parter.

< Tilbage  Til side 4 >