Onsdag 12/12 2018.

Psykologi og markedsføring

Titel: Reklamer. Kategori: Forretningslivet 1924. Side 8 af 8 < Tilbage

Krigens plakater. Krigen brugte et væld af plakater, nogle gode, de fleste overdrevne og frygtelig uskønne. Vi bringer her afbildning af fire af de bedste. Foruden den rent dekorative virkning rummer hver af dem en følelse, som forplanter sig til beskueren. Begejstringen, sejrens rus. Den stille, inderlige stund, hvor soldaten skriver hjem, ufølsom og fjern for sine omgivelser. Så afskeden, og endelig krigsofret, der endog kræver hjemmets små værdigenstande. Navnlig Forains kulttegning af soldaten, der skriver, er løs og skitseagtig som den fremtræder, i sin rette størrelse, ca. 1.5 meter høj, af en betagende virkning, netop fordi det er ypperlig kunst, og det såkaldte "dekorative" ganske er udeladt.
  His Masters Voice. His Masters Voice.

Annoncen skal først pege på varen og derefter rose den, annoncen skal stilles op således, at varen, idet den nævnes, virker som løsningen på et problem. Overvindelsen af en vanskelighed. Foriøvrigt er den allerbedste annoncetype vel nok den, der bibringer en fornemmelse af, at man i grunden i lang tid har savnet netop den ting. Men hertil kræves mange ord, og ord er dyre i reklame. Derfor må man begynde med at gennemtænke de forskellige forslag grundigt. Er valget truffet, må det hele skrives op så ordrigt, at alle momenter er medtaget, og først da kan man ved stadige affilinger og forkortelser komme ned til den endelige korte tekst, der i få simple ord giver netop det den skal.

Man kan trygt sige, at annoncering er den vanskeligste del af en stor forretnings ledelse. Den skal spille på folks psykologi, den skal ramme og ramme stærkt på et felt, hvori der intet lektorat findes, den skal lempes frem efter landet, efter årstiderne, efter dagen, ja, den skulle endda helst lempes efter hver enkelt læsers særegne karakter og pung.

Reklame er i sit væsen en til tider irriterende pågående faktor i det daglige liv, men den er nødvendig for de allerfleste. Den fordyrer enhver vare betydeligt, men den større masseproduktion, den medfører, opvejer overfor publikum langt den omtalte fordyring. Ingen af os, der lever nu, vil til trods for at reklamekunsten er så ny, som den er, og så kortvarig som tidsfænomen, opleve at se den forsvinde eller erstattes med andet. Den vil, som det moderne samfunds andre ydre kendemærker, støj og travlhed, vokse og brede sig i samme grad som publikum sløves. Men indenfor reklamekunsten gælder det i højere grad end noget andet sted: kun de dygtigste høster det fulde udbytte.

His Masters Voice

Morsomt nok viser det sig meget ofte, af nogle af de allerbedste reklameideer og plakater oprindelig slet ikke har været planlagt til reklamebrug. Således også den her afbildede verdenkendte plakat "His Masters Voice" (sin herres stemme). Billedet blev oprindelig malet for ca. 20 år siden af en engelsk maler Francis Barraud og forestillede hans egen hund "Nipper". Da han kun havde en trætragt, gik han til "The Gramophone Company" og bad om at måtte låne en metaltragt. Dette medførte, at maleriet blev købt af selskabet for £ 100 (ca. 1800 Kr.). Da grammofonen, takket være billedet, havde opnået sin umådelige succes, fik Barraud for tre år siden tilkendt en årlig pension på £ 250 (ca. 4500 Kr.). Desværre kom denne påskyndelse temmelig sent, idet Barraud døde i år i London en af de sidste dage i august. - Iøvrigt lider netop denne ellers udmærkede plakat af en iøjnefaldende mangel, nemlig at grammofonselskabets navn ikke altid findes på plakaten. Alle kender billedet, ingen det særlige fabrikat, det reklamerer for. Efter sigende kommer folk ofte ind i forretningerne og beder blot om en grammofon som den "hunden hører". Billedets reklameværdi kunne altså have været endnu bedre udnyttet.

(Forfatter: Ukendt)
  < Tilbage