Torsdag 21/9 2017.

Reklamer

Kategori: Forretningslivet. Udgivet 1924. Side 1 af 8.

Frihedsgudinden som falsk reklame. Frihedsstatuen ved indsejlingen til New York. Efter manges mening er U.S.A. dog et af de mest ufri lande. Selv om statuen derved kan komme ind under begrebet "falsk reklame", har den netop som reklame haft en kolosal betydning.

Der er flere arter af reklamer. Vi kender den rent personlige reklame som en mand i en fremtrædende stilling, en præsident, en minister, ja selv en forbryder ikke kan undgå. Så kender vi den reklame, der kommer af sig selv, når et menneske har præsteret et kunstværk eller udrettet noget særligt inden for videnskab: Rembrandt, Shakespeare, Einstein, Niels Bohr, Røntgen ect. Snart ethvert barn i alle lande kender disse navne. I skolen lærer de dem, senere møder de dem overalt. Og så kender vi til slut - måske bedst af alt - den reklame, der finder sted indenfor forretningverdenen for at henlede opmærksomheden på en bestemt ting, og det er denne form for reklame, vi i særlig grad skal beskæftige os med i denne artikel.

I små forhold er forretnings-reklamer ikke nødvendige. En købmand i en mindre by behøver næppe at reklamere, gør han det, gavner det ham kun lidt. Han er kendt af alle, og indfører han nye varer, ændrer han blot sine priser i vinduet, så erfares det øjeblikkelig i hele hans opland, unden at han behøver at bekoste kundgørelse derom. Men efterhånden som konkurrencen stiger med hensyn til nødvendighedsartikler, og handlen med genstande, der ikke er, men hvis salg er afhængig, om de kan "friste" publikum, så er det, reklamen må til som et mere eller mindre nødvendigt onde. Således medfører den billigere masseproduktion, at sådanne fabrikker nødvendigvis skal og må udvide deres marked langt udenfor deres naturlige opland. Amerikansk barbersæbe, tyske blyanter, engelsk sytråd, italiensk makaroni, fransk ost, norske ansjovis, svenske tændstikker, dansk smør! Altsammen varer, der i og for sig ligeså godt kunne laves i et hvilket som helst land.

Et spørgsmål, der altid rejses, hvor der er tale om forretnings-reklamer er: Kan reklamer betale sig? Herpå kan der ikke gives noget direkte svar, for en reklame der er god, betaler sig utvivlsomt, mens store beløb, der anvendes forkert, absolut aldrig gør nytte. Fra vores hjemlige forhold skal vi nævne få eksempler. "Kære ven" og "Gift dig aldrig" kendes vistnok ligesom i sin tid "Gak til Magnus Hansen og bliv vis". I hvor høj grad denne landskendthed har gavnet de nævnte forretninger eller andre lignende, er det såfremt varen og prisen er nogenlunde de samme som andre steder, ikke så vanskeligt at skønne over. Guldvareforretningen og møbelhandleren får ganske vist ikke derved afsat varer til andre end dem, der alligevel havde tænkt sig at købe sådanne varer, men man ville være tilbøjelig til at tro, at de indenfor deres naturlige kundekreds i stærk grad har vundet terræn på deres konkurrenters bekostning. Vel viser det sig ofte, at en gammel, indarbejdet forretnings kunder, er ganske uforklarligt konservative og utilbøjelige til at skifte leverandør, men nye varer, afbillede i annoncer og fremlagte i smukke udstillingsvinduer trækker dog vistnok dagligt kunder over til de mere moderne og "up to date" forretninger.

Vore store magasiner, der handler med tusinder af forskellige varer, har vel nok deres hovedreklame i varernes udstilling i vinduer og lokaler, men ud over dette nødsages de til stadig at bekendtgøre deres nyheder og priser ved dagblads- og tidsskriftsannoncer. Det er næppe tilstrækkeligt, at de kun gør navnet, feks. Illum, Fonnesbech, Crone & Goldschmidt, etc. bekendt. Dernæst er det jo ikke nok, at kun den forholdsvis ringe del af en bys befolkning, der tilfældigvis kommer forbi udstillings- vinduerne, bliver gjort bekendt med de nye varers hjemkomst. Derfor bekendtgøres først, hvilke varer de har, derefter at priserne er indenfor det rimelige, og det endelige udslag må da varens eget udseende og godhed besørge. "Hectors mange gode annoncer har utvivlsomt gavnet forretningens omsætning betydeligt, ikke mindst fordi de er fremkommet i en tidsperiode, hvor fodtøj fra at være en upåagtet nødvendighedsartikel er blevet en "nødtvungen" luksusvare, jfr. silkestrømper.

Til side 2 >