Onsdag 12/12 2018.

Rederivirksomhed

Kategori: Forretningslivet. Udgivet 1926. Side 1 af 10.

Tekst. Om end de danske fartøjer i oversøisk fart ikke kommer op på siden af de gigantiske udenlandske oceanflyvere, bør de dog langtfra underkendes hverken i henseende til størrelse eller indretning, hvad ovenstående længdesnit af Det Forenede Dampskibs-Selskab største amerikadamper tydeligt viser.

Det første skib under dansk flag, som sejlede ved egen hjælp hed Caledonia. Det ligger godt et hundrede år tilbage i tiden, og dets ankomst til København, år 1819 - fra England, hvor det var indkøbt - vakte en kolosal interesse og begejstring, dog blandet med skepsis og bange anelser.

Det var et såkaldt hjulskib, indrettet til også at føre sejl. Nogen skønhedsåbenbaring var det langtfra, men et fartøj, som hverken brugte sejl eller årer og alligevel burde komme frem gennem vandet, måtte nødvendigvis vække opsigt. Propellen dvs. skruen, havde ikke på det tidspunkt nået at få praktisk betydning, og først i midten af trediverne blev skruen det mere almindelige fremdrivningsmiddel. Indtil omkring 1840 var også alle søgående både bygget af træ. Efter den tid blev jern det almindelige materiale, og i firserne gik man over til omtrent udelukkende at anvende stål. En moderne passager- eller fragtdamper har ikke meget tilfælles med "Caledonia", men i løbet af hundrede år sker der mangt og meget, og om andre hundrede år vil de fartøjer, som vi betragter som de mest fuldkomne og hensigtsmæssige, måske blive bedømt på samme måde som "Caledonia" nu af os.

Ifølge det officielle skibsregister bestod Danmarks handelsflåde ved udgangen af 1925 af:

TypeAntal  Brutto register tons ialt
Dampdrevne skibe672841.855
Motorskibe906230.540
Sejlskibe50862.123

En register-ton er ikke en vægtton, om end den er et mål for skibets størrelse, idet en register-ton er lig med 100 engelske kubikfod (2,8316 kubikmeter). - Ved en registrerings- og Skibsmålings-Bureauet i København (for provinsens vedkommende toldmyndighederne) foretagen opmåling konstateres hvert enkelt skibs brutto-registertonnage ved at opmåle skibets indvendige rumfang i tons a' 100 engelske kubikfod. - Hertil lægges endvidere kubikindholdet af slibets opbygninger (dækskahytter, bestiklukaf etc.), opmålt på samme måde som skroget. - Der skelnes mellem brutto- og netto-register tons.

Et skibs netto-register tonnage er brutto-register tonnagen med fradrag for de rum i skibet, der optages af maskiner, kedler kul og mandskab, med andre ord, netto-register tonnagen er et mål for det eller de rum, der almindeligvis anvendes til transport af ladning eller passagerer.

Til side 2 >