Tirsdag 9/3 2021.

Det tyske seddelomløbs størrelse og værdi i Dollars

Titel: Statsgæld - Statens udgifter. Kategori: Forretningslivet 1926. Side 7 af 8 < Tilbage

Tyske krigslånsobligationer. Den tyske stat reklamerer med, at køb af krigsobligationer er den sikreste anbringelse: Således som angivet, vokser din formue til 5 % rente og rentes rente. Tegn derfor krigslån, den sikreste kapitalanbringelse i verden.
  Skematisk fremstilling af statsgælden. En væsenlig årsag til staternes stigende gæld er de store udgifter i militære øjemed. I forhold til de enkelte landes samlede udgifter får hær og flåde en så stor andel en andel som ovenstående skema udviser. En anden væsenlig post på udgiftsiden er de sociale love. En sammenligning af udgifterne af udgifterne til betaling af renter på statsgælden og afdrag kan i øjeblikket kun være meget ukomplet, idet af de store lande kun England har bragt sin afbetaling ind i faste former.

Hvad denne inflation betød for den tyske valuta, ved ethvert barn verden over. Og tilstrækkelig illustrerende vil det være at nævne de fire tal, der udtrykker bevægelsen i det tyske seddelomløbs størrelse og værdi i Dollars i løbet af året 1923.

I januar måned udgjorde seddelmængden 1.3 billion Mark til en værdi af 153 millioner Dollars, og den 1. december var seddelmængden på 400 trillioner Mark, altså omtrent 300 millioner gange så stor, og værdien i Dollars var samtidig faldet til 60 millioner.

I alt lånte Tyskland under verdenskrigen op imod 100 milliarder af sine borgere. Dette tal svarer til en trediedel af hele den tyske nationalformue.

Men krig uden penge er en umulighed, uden penge kan den overhovedet ikke føres. Og staten er i en sådan situation nødtvunget henvist til at skaffe sig midler gennem lån enten fra sine borgere, eller sine allierede, hvis den ikke har dem selv. Statsgældens ødelæggende virkninger i finansiel henseende bliver ikke mindre, men dens nødvendighed kan på den anden side dårlig bortforklares.

For Danmark, som under hele krigen var neutral, betød statslånene imidlertid også et vigtigt kapitel inden for de års offentlige økonomiske liv. Der kan i denne forbindelse peges på det synspunkt, som blev gjort gældende, at eftertiden skal betale sit, fordi vi undgik krigen, og måtte betale omkostningerne ved det.

Faren for os lå i, at vi optog lån på en tid, hvor pengeværdien var ringe, og hvor vi derfor fik mindre nytte af de lånte penge end den, vi kommer til at afgive, når pengene forrentes og skal tilbagebetales - på et tidspunkt måske, hvor alle priser igen er faldet, og pengenes værdi derfor er steget. Lånte vi dengang 1000 Kr., der svarede til prisen på en ko, må vi måske om nogle år tilbagebetale disse 1000 Kr. på en tid, hvor man for den samme sum kan købe to køer plus renter i det mellemliggende tidsrum.

< Tilbage  Til side 8 >