Mandag 18/10 2021.

Kapitaldannelse

Titel: Vor tids penge. Kategori: Forretningslivet 1925. Side 9 af 9 < Tilbage

Vi har også set diskontoens betydning. Den rente, som bankerne beregner for deres udlån, må fremgå af disse forhold til indlånene og afpasses med det for øje, at udlånene ikke bliver væsentlig større end indlånene. Men da bankerne kan skabe penge, vil en lavere rente end den, der fremgår af forholdet mellem kapitaldannelse og efterspørgsel efter kapital i et samfund, føre til en udvidelse af pengenes mængde. Har Nationalbanken en forpligtigelse til at indløse sine sedler med guld, tvinger man derved i dette tilfælde diskontoen i vejret, idet dennes forhøjelse må indskrænke kreditgivningen. Er guldindløsningen derimod ophævet, kan kreditgivningen udvides og atter udvides (inflation) med det resultat, at hvis tempoet i udlandet er langsommere, må landets penge falde i værdi, idet vi ved, at det er pengemængden, altså også banksedler og checks, der bruges i giro, som bestemmer prisniveauet i et land, og at vekselkurserne mellem to lande har en tendens til at forholde sig som prisniveauerne.

Samtidig forstår man også det ofte anvendte argument: at årsagen til den danske krones stilling skyldes en for ringe opsparing, og at vi lever over evne. Det er rigtigt, at vort land ikke har opsparet kapital i forhold til vort forbrug, men derfor må vi her i landet selvsagt også have en så meget højere rentefod, som kan tillokke fremmed kapital. For vi ved fra afsnittet om vekselkurserne, at et minus i vor sædvanlige betalingsbalance må dækkes ved, at udlandet under en eller anden form giver os lån, i givet tilfælde ved køb af vore obligationer. Derfor må rentefoden blive så høj her i landet, at obligationerne falder så meget i kurs, at udlandet finder dem billige at købe. I stedet herfor er kronen faldet og først derved er vore obligationer blevet billige at købe for udlandet, når dette da ventede, at kronen igen ville stige.

Relateret artikel: Guld og papir

(Forfatter: Axel Nielsen)
  < Tilbage