Mandag 18/10 2021.

Prisniveau og arbejdsløn

Titel: Vor tids penge. Kategori: Forretningslivet 1925. Side 5 af 9 < Tilbage

Når nu disse 12 millioner kroner nye penge således skabes, kan folk altså købe varer for dem. Importen vil stige, arbejdslønnen går måske i vejret, i hvert fald vil arbejdsbeskæftigelsen vokse, der kommer 'gode tider', som man kalder det, og folks indkomst, og dermed også deres forbrug, vokser. Man vil måske gøre gældende, at det hele kun varer kort tid, idet der ved vekslernes forfaldstid igen skal indbetales et beløb svarende til de lånte, det er rigtigt, men banken vil igen udlåne det, og sedlerne vil således stadig holde sig ude i omløbet. Og der vil være mulighed for, at banken kan udstede flere sedler end de 18 mill. kroner, som den kunne i første omgang. Når vi tænker os, at de 3 måneders veksler forfalder og skal betales, skulle det være mærkeligt, om de betaltes udelukkende i bankens egne sedler. Der cirkulerer ved siden af sedlerne stadig guldmønt, og det vil sikkert ske, at de forfaldne lån betales banken både i sedler og mønt. Derved vokser bankens metalbeholdning, og da den jo har lov til at udstede 3 gange så mange sedler, som den har mønt i gemme, kan den altså, alt som guldmønten fra omløbet kommer ind, stadig udvide sin seddelmængde, indtil det tidspunkt kommer (som det netop var tilfældet før Verdenskrigen i adskillige lande, bla. også her i Danmark), at guldmønten er forsvundet fra omløbet, og man i stedet bruger banksedler. Men vil al guldmønten fra omløbet være havnet i seddelbankens kælder? Nej, kun en del heraf. Vi har lige nævnt, hvorledes bankens udstedelse af sedler må påvirke prisniveauet, og dermed også påvirke ind- og udførsel, så at vi får et indførselsoverskud. Fra afsnittet om vekselkurserne ved vi, at dette igen påvirker vekselkurserne, idet vi får forholdsvis få krav på udlandet i forhold til de forpligtelser, vi får. Valutakurserne vil derfor stige, men som vi lige har set, er der en grænse for, hvor meget den, der har betalinger at gøre i udlandet, vil give for den fremmede valuta, nemlig det øverste guldpunkt.

Med sedler i hånd kan han henvende sig til seddelbanken, forlange guld for dem og derpå eksportere dette. Lad være, at han ikke gør det, så snart valutakursen på Sterling når op til de 18,24, det teoretiske guldpunkt, - det er ikke muligt for enhver at besørge forsendelse af guld - så vil man ikke desto mindre se, at seddelbanken må være forberedt på, at seddelbanken må være forberedt på, når valutakursen når det øvre guldpunkt, at guld til eksport vil blive forlangt. Derfor vil den ofte i dette tilfælde selv eksportere guld, hvorved den skaffer sig et udenlandsk tilgodehavende i stedet for det eksporterede guld og så kan den sælge dette tilgodehavende. Det vigtigste i denne forbindelse er at forstå, at når valutakurserne stiger, og guldindløsning af sedlerne kan forlanges, må seddelbanken frygte, at guld vil blive forlangt. I det ovennævnte tilfælde vil udviklingen derfor forme sig således, at ikke al guldmønten fra omløbet havner i bankens kælder og bliver liggende der - en del udføres som følge af prisforandringen, men til gengæld får man varer indført. Man ser, at den ændring, der er sket, betyder, at man i landet nu kan nøjes med en mindre guldmængde end før, og at man i stedet for guldet i omløb, som delvis er eksporteret, har fået varer ind over landets grænser.

< Tilbage  Til side 6 >