Utopi og realiteter

Titel: Cecil Rhodes - Rhodesia. Kategori: Fremgang 1926. Side 5 af 8 < Tilbage

Cecil Rhodes landejendom. Cecil Rhodes landejendom "Groote Schuur" ("Store Skur"), set fra haven.

Det var vanskeligt ikke at have et smil tilovers for disse fremtidsdrømme hos den unge mand, der nedskrev hele sin "last will" (sidste vilje) siddende på randen af sin Kimberley-mine. Hele verden omkalfatrer han i disse linier, hvor Nord-Amerika tilbagevindes, Syd-Amerika okkuperes, hele Afrika annekteres, Kina og Japan reduceres til at være bilande, øerne i Stillehavet koloniseres, det hellige land bevares for Zionisterne, vejen til Indien sikres ved erhvervelsen af så vigtige strategiske punkter som Eufrat-Dalen og øerne Cypern og Candia, og som et resultat af det hele den genforenede angelsachsiske race, èn og udelelig, dens skibe på hvert hav, dens flag på hver kyst, herskende over hele verden, forbydende, at der løsnedes noget skud eller rørtes nogen krigs-tromme mod det genskabte verdensrige. Det var utopi, så det kunne forslå, og Cecil Rhodes var jo et godt stykke fra sine drømmes mål da han døde, 49 år gammel.

Et ikke så ringe stykke vej nåede han dog. Han kunne drømme, men han var også det praktiske livs, realiteternes mand. Han nåede i hvert fald at omlægge Syd-Afrikas kort og "Rhodesia"s ukronede konge vandt for sit land et rige så stort som de tre fjerdedele af Indien. Ikke ved våbenmagt, hvor hensynsløs han end kunne være, var Cecil Rhodes, således som det også fremgår af hans testamente, ikke nogen ven af krigen. Når han vandt frem, var det ved en klog og forudseende politik og ved rent menneskelige egenskaber, der aftvang selv modstandernes højagtelse.

Cecil Rhodes første "Sidste Vilje" er dog ikke det eneste tegn på, at han tidligt drømte om at gøre en indsats i engelsk politik i Afrika. I hvert fald fortæller en af hans venner en lille historie om, hvorledes fire unge mennesker, deriblandt han selv og Rhodes, mødtes til en højtidelig forsamling i et lille værelse i Kimberley i året 1876 for at diskutere Storbritanniens affærer og besluttede at rette en henvendelse til den daværende premierminister, Lord Beaconsfield. Henvendelsen, som også blev afsendt, bestod i nogle strengt formanende og nøje formulerede forslag til, hvorledes riget skulle styres. Det vides ikke, om ministeren nogen sinde svarede de ungdommelige politikere, men for Cecil Rhodes' vedkommende var det den dybeste alvor, og han erklærede senere, at han aldrig havde afveget fra den politik, hvis linier blev udformet i skuret på diamantmarkerne. Fem år efter trådte han for alvor ind i politikken, idet han den 7. april 1881 blev valgt i Kap-Parlamentet.

Som politiker vandt han hurtigt terræn, ikke så meget fordi han var særlig veltalende, men fordi han aldrig talte uden at have noget på hjerte og altid var grundig inde i sagerne. Som han i sit privatliv kun brød sig lidt om de vedtagende former, var han også ret formløs i sin offentlige fremtræden, når han talte, ofte meget nervøs og i uafladelig bevægelse, enten han sad eller stod. Sine meninger stak han aldrig under stolen, sine sympatier lagde han ingen sinde skjul på.

< Tilbage Til side 6 >