Lørdag 21/5 2022.

Sundhed og arbejde

Titel: Succes for en studerende i Amerika. Kategori: Fremgang 1925. Side 2 af 6 < Tilbage

Elever på sommerarbejde. Eleverne fra en af de ældste klasser i en amerikansk skole på høstarbejde. For en dansk student virker det overraskende at høre, at gymnasiaster ofte i deres sommerferie tager plads som landarbejdere for at tjene penge til næste skoleår.

Han kunne tage fat, men hvor han dog havde været handicappet fra begyn- delsen, når han tænkte på alle de unge amerikanere. De var trænet fra barnsben. De vidste, at det simpelthen ikke kunne nytte at søge plads, hvis de ikke som drenge havde prøvet lidt af hvert. Det slog ikke til, at de havde gået i en ordentlig skole, som det hedder i Europa. Han huskede, hvor overrasket han var blevet, da han første gang havde hørt, at en gymnasiast i sin sommerferie havde taget plads som landarbejder på en gård. Hjemmefra kendte han jo nok til landophold, men det var for sundhedens skyld, og så hørte der ikke arbejde til. Den amerikanske gymnasiast havde mindre tænkt på sundheden end på pengepungen. Han havde taget arbejde for at tjene penge til næste skoleår, og det var han ikke ene om. Masser af hans skolekammerater gjorde akkurat det samme, og de skønt de ofte var velstillede og ikke trængte til penge. Men der kunne være andre grunde, f.eks. den tre måneders sommerferie, der var så lang, at man let henfaldt til lediggang, hvis man ikke tog sig noget for. Der var nok at tage fat på. Bedst var selvfølgelig det arbejde, hvor man fik en ledende stilling, eller dog i hvert fald fik et ansvar som f.eks. i ensommerlejr. Dertil brugtes ældre gymnasiaster, som kunne præstere samme arbejde som studenter, være teltledere, councillors, som det kaldtes, for en halv snes drenge under overledelse af lejrens chef.

Det krævede omtanke og påpasselighed at lede en sådan flok, men det var udviklende, langt mere udviklende end at tygge bøgerne, fordi lejrarbejdet gav dem menneskekundskab, og menneskekundskab var næsten det allerbedste for deres uddannelse. Allermest overrasket var han dog blevet over at træffe drenge, som i selve skoleåret havde praktisk arbejde ved siden af deres skolearbejde. Han havde spurgt sig selv, hvorledes de dog kunne få tid til det, når de samtidig skulle passe deres lektier. Hvis han selv havde gået i amerikansk skole, ville han ikke have spurgt, men have set, at hjemmearbejdet ikke tyngede drengene, fordi de havde lejlighed til at forberede sig i selve skoletiden i lektielæsningstimer (ikke i frikvartererne, som han kendte det hjemmefra) og at de iøvrigt havde så praktiske fag som motormekanik, bogholderi, stenografi, kemi, fysik og reelle håndværk, der krævede selvstændigt arbejde fra eleverne selv.

Det var selvfølgelig ikke tilfældet i børneskolerne. Der sled de med de sædvanlige "tre R'er", de tre hovedbeskæftigelser i skolen, opkaldt efter begyndelsesbogstavet i udtalen af Læsning (reading, udtalt riding) Skrivning (writing, udtalt raiting) og Regning (arithmetic, forkortet udtalt ripmetik). Skolearbejdet i de første år adskilte sig ikke noget videre fra skolearbejdet i Danmark, når lige undtages, at de små amerikanere og for resten også deres lærerinder måske tog mindre højtideligt på sagerne. Hjemmearbejde var der slet ikke tale om, hvis de da ikke gjorde noget bare for at få tiden til at gå, men det hørte til sjældenhederne, skønt de nok havde lyst til at bestille noget.

< Tilbage  Til side 3 >