Lørdag 21/5 2022.

Uddannelse og valgfag

Titel: Succes for en studerende i Amerika. Kategori: Fremgang 1925. Side 6 af 6 < Tilbage

Der var ganske vist tre hovedretninger: den akademiske, den tekniske og handelsretningen, og de havde alle amerikansk, matematik, legemøvelser, musik og sang (han var ganske paf over, at man interesserede sig for de "skønne kunster" i Amerika), men han traf drenge, der havde fulgt samme retning og dog havde haft helt forskellige fag. De havde valgt efter lyst. Nogle vile fortsætte på universitetet og havde derfor taget den akademiske retning med åndsudviklende fag som fremmedsprog, historie og samfundskundskab uden at spekulere på, om de var praktiske. Andre havde fulgt den tekniske retning og kastet sig over maskintegning, fysik og kemi og så værkstedsarbejde, ikke det pilleri han kendte hjemme fra sine sløjdtimer, men virkeligt kraftigt arbejde i store moderne indrettede værksteder. Der var motorværksteder for automobilingeniører, jernstøberier og maskinteknikere, tømrerværksteder for arkitekter og laboratorier for kemikere. Det kom an på, hvad man engang ville være, og det valgte man efter. Man skulle blot deltage ugentlig i så og så mange timer og ved forskellige prøver bevise, at man havde lært tilstrækkeligt til at blive erklæret for udlært.

Akkutat de samme betingelser gjaldt handelsretningen, der ikke var den mindst søgte, fordi dens fag som stenografi, maskinskrivning, handelsgeografi og varekundskab åbnede adgang til mange livsstillinger i det handelslivlige Amerika. Han mærkede engang imellem på dem, at der var mange ting, de ikke vidste besked med, årstal, historiske begivenheder og visse litterære forhold, som ellers ansås for almendandende, men han skulle da selv have sig frabedt at blive eksamineret mere i alle de kendsgerninger, han havde terpet i sin drengetid. Derimod ville han ønske, at han følte sig så sikker som de unge amerikanere i de specielle færdigheder, de havde valgt til skolefag, og som de fleste af dem var gået ind til efter deres skoletid. Han misundte dem den sikkerhed, fordi den gav dem en letbevægelighed i livet, der hjalp dem over mange vanskeligheder, og navnlig gjorde, at de ikke følte sig trykket af omgivelserne. Der var ingen, der krævede alverdens viden af dem, og de følte sig derfor heller ikke generte over ikke at have den, når de blot var stive i det, de skulle kunne, og det var de. Men han opgav ikke at komme på højde med dem, og han erfarede hurtigt, at han nåede det bedst ved ikke at splitte sig, men samle sig om et specielt arbejde og lære det grundigt. Det ville give ham den samme sikkerhed som de unge amerikanere.

Efter sine seks måneder mente den danske student, at han havde luret amerikanerne af, hvad han skulle kunne for at blive til noget: tage fat på hvadsomhelst, arbejde sammen med andre og føle sig sikker i sin viden. Dermed syntes han, at hele verden stod ham åben.

(Forfatter: Sven V. Knudsen)
  < Tilbage