Søndag 12/7 2020.

Læsning om himmelfænomenerne

Titel: Fra arbejder til astronom - Bruno H. Bürgel. Kategori: Fremgang 1926. Side 3 af 7 < Tilbage

Solformørkelser med eksperimenter. Ved sin læsning om himmelfænomenerne følte Bürgel en dyb trang til at eksperimentere og i det små efterligne de store naturbegivenheder. Apparater besad den fattige håndværker ikke, så gipskugler og lysestumper måtte erstatte kloder og solstråler, når han ville fremstille en solformørkelse.

Omsider fik Bürgel fast arbejde i et trykkeri, hvor der blandt andet blev trykt brogede etiketter. Han havde halvanden times gang til sit arbejdssted, og i fem år gik han vejen frem og tilbage sommer og vinter for at spare de tresindtyve Pfennig, som et arbejder-ugekort til forstadsbanerne den gang kostede. Han sparede for at kunne købe bøger for pengene. Ugelønnen var femten Mark, hvoraf han betalte de tolv hjemme.

Stadig grublede han over, hvordan han kunne skaffe sig kundskaber. Han kendte ikke engang navnene på de enkelte naturvidenskaber. Her må man huske på , at fag som fysik var ganske ukendt i den tids landsbyskoler, og at der hverken fandtes ungdomsskoler, billige populærvidenskabelige bøger eller foredrag.

På sin daglige vandring til arbejdet kom Bürgel to gange om dagen forbi en lille bogbinder, i hvis vindue han engang så et utal af små, billige rødgule "reclam" bøger, der har fundet så stor udbredelse i Tyskland. De kostede i sin tid kun tyve Øre hæftet og bragte det bedste og det smukkeste, der er skrevet i fortiden og i nutiden. Uden på hæfterne stod: "På observatoriet eller hvorledes astronomen arbejder". Det var skrevet af den bekendte astronom Dr. M. Wilhelm Meyer, der har gjort mere end nogen anden for at udbrede kendskab til astronomien i Tyskland.

Den lille bogbindermester anede ikke, at det uanseelige hæfte, han rakte Bürgel, skulle blive dennes rejsefører gennem livet! Den lille bog er efterhånden blevet slemt medtaget og laset, men den står på hæderspladsen i Bürgels bogsamling, da det var den, der endelig gav ham ordentlig besked om astronomien, om observatorier, samt om hvilken mængde kundskaber, der er nødvendige, om man overhovedet vil trænge ind i naturvidenskabernes rige.

Fra nu af sparede Bürgel hver Pfennig, der kunne spares, sparede på mad og drikke for at få råd til at købe bøger. Han måtte selvfølgelig holde sig til de små billige bøger, men for hver ny bog han læste, åbenbarede der sig en ny verden for ham. Han stiftede bekendtskab med digterne, som han næsten ikke kendte fra skolen, og de store digterværker gjorde mægtigt indtryk på ham.

På denne måde gik det langsomt, meget langsomt for Bürgel at bore sig ind i digtningens og kunskabens uhyre klippe. En aften, da han spillede billard med en arbejdskammerat - det eneste, han nu tillod sig lørdag aften - var der et eller andet, han ville forklare sin medspiller, tegnede derfor kuglernes bevægelser på tavlen og viste ham hastighedernes parallelogram. Pludselig var der en, der lagde sin hånd på Bürgels skulder og forundret spurgte ham, hvorfra han dog kendte den slags. De kom i samtale, og det viste sig, at den fremmede var en ældre, frisindet student og et hjælpsomt menneske, der fik interesse for Bürgel og forærede ham nogle naturvindenskabelige bøger samt viste ham til rette i kataloger over videnskabelige værker.

< Tilbage  Til side 4 >