Søndag 12/7 2020.

Naturvidenskabelige og filosofiske forelæsninger

Titel: Fra arbejder til astronom - Bruno H. Bürgel. Kategori: Fremgang 1926. Side 7 af 7 < Tilbage

Astronomisk instrument fra Delhi. Dette er et astronomisk instrument i kæmpeformat, en såkaldt murkvadrant, der står i det ældgamle observatorium i Delhi. Fra det gamle Ægyptens og Kaldæas dage har menneskets øje været rettet mod det uendelige himmelrum og søgt at tyde dets mysterier.
  Privat observatorium Der findes i Danmark et ikke ringe antal privatobservatorier, og dette er et af de mest kendte, nemlig Torvald Køhl's observatorium "Carina" i Jylland. Privatastronomerne yder statsobservatorierne megen hjælp ved iagttagelser af foranderlige stjerner, meteorfald og lignende.

Efterhånden modnes Bürgels verdensopfattelse. Han fortæller selv, at han i lange tider hørte til dem, der troede, at naturvidenskaberne så at sige havde Vorherre i lommen, og at de havde afluret ham alle hans hemmeligheder. Men da han var otteogtyve år gammel, kom han i forbindelse med direktøren for det kongelige observatorium i Berlin, og denne skaffede Bürgel adgang til i to år at høre naturvidenskabelige og filosofiske forelæsninger på universitetet i Berlin. Her fik han afrundet sine gode og omfattende, men meget ulige fordelte og noget usammenhængende kundskaber til en dybtgående verdensopfattelse. Samtidig blev han mere og mere klar over, at naturvidenskaben kun er i stand til at beskrive tingene, at undersøge det, der går for sig, og at opdage en vis sammenhæng mellem årsag og virkning, men at den ikke formår at trænge ind i det indre, i kernen, ind i den virkelige virkeligheds verden, og at den aldrig vil formå dette.

I ledige timer under verdenskrigen blev hans "Doktor Ullebuhles mærkelige historier" til. Han siger selv i forordet: "Ligesom apotekeren giver de bitre piller, der skal gavne os og kurere os, et overtræk af sukker, for at vi skal synes bedre om at tage dem, således iklædte Doktor Ullebuhle sine fortællinger om naturens mange mærkelige sager og eventyrdragt". Og når man med stor interesse og fornøjelse har læst disse historier, har man samtidig fået lært en mængde om Solen, Månen og stjernerne, om skyer, regn, sne og vind, om vulkaner og havdybder.

Astronomen Bruno H. Bürgel, den tidligere "arbejder", bor nu i Neubabelsberg ved Potsdam, ikke langt fra Berlin. Som det vil fremgå af dette foran fortalte, er det lykkes ham at bane sig en vej som populærvidenskabelig forfatter. Foruden de tidligere omtalte skrifter har han udgivet en række bøger med væsentlig astronomisk indhold. Og alle er de præget af Bürgels trang og evne til at sprede kundskab på rette måde. Atter og atter indprenter han sine læsere, at vi mennesker ikke må glemme vor lidenhed i forhold til verdensaltet, og at vi og vort menneskeværk her på Jordens overflade i størrelse svarer til bakterierne og deres værk uden på apppelsinskallen. Foruden som forfatter virker han som en søgt foredragsholder. At hans virksomhed er ret betydelig, forstår man af et brev, hvori han undskylder, at han har ladet dette skrive på maskine, med den bemærkning, at han har ti bøger i gang i ca. 700.000 eksemplarer, kaldet til foredrag i hundrede af byer og er medarbejder ved mange tidsskrifter.

Bürgel skriver selv et sted i sine bøger, at folk, der ikke kender noget til forfattervirksomhed, måske tror, at han er blevet en hovedrig mand - "men Vorherre har også her sørget for, at træerne ikke vokser ind i himmelen". Han har dog nået, at han foruden at ernære sin familie, har fået anskaffet sig et bibliotek og et lille privatobservatorium med de fornødne instrumenter, så at han kan udføre nogle observationer, der særlig interesserer ham. Hans eneste sorg synes at være, at han ikke opnår at blive professor, da hans familie og ungdomsbekendte stadig spørger ham, om han dog ikke snart bliver det!

(Forfatter: G.F. Barfoed)
  < Tilbage