Onsdag 12/12 2018.

Sammenslutning af aktieselskaber

Titel: Sam Eyde - Norsk Hydro. Kategori: Fremgang 1926. Side 8 af 10 < Tilbage

Rjukan - Vemork vandkraftanlæg I 1911 åbnedes Vemork Vandkraftanlæg, som er verdens største af den art. Man ser på billedet den øverste del af af de 10 mægtige trykrør, som har en længde på 720 m. og et fald på 300 m. Fra bassinerne ledes vandet gennem disse stålrør, der er 2 m. i diameter foroven og efterhånden aftager til 1.25 m. ned til kraftstationen, hvor dets tryk udgør 150.000 hestekræfter, stårørene må da også være 22 mm. tykke forneden, hvorimod de foroven kun behøver at have 8 mm. tykkelse.

Der var også hårdt brug for penge, det var ikke blot anlæggene, der krævede mønt, andre vanskeligheder stødte til. Eydes forsøg havde nemlig vakt stor opmærksomhed, og man søgte at efterligne dem rundt om i verden. Det lykkedes den kendte tyske opfinder O. Schönherr at fremstille en ovn af en anden konstruktion, som viste sig at være lige så driftbillig som Birkeland-Eydes, og det store Badische Anilin- og Sodafabrik Aktieselskab begyndte en større konkurrence, som Eyde frygtede ville blive meget skadelig, hvorfor han foreslog en sammenslutning, som gennemførtes således, at der blev dannet tre nye aktieselskaber. Det var disse, der påbegyndte anlæggene ved Rjukan, og udvidelserne skred hurtigt fremad, men Eyde fandt det uheldigt, at halvdelen af aktierne i det nye selskab var på tyske hænder, hvorfor han fik udvirket, at Norsk hydro-elektrisk Kvælstofaktieselskab i 1911 overtog aktiemajoriteten, og Eyde blev derefter ledende direktør for samtlige kvælstofselskaber.

Senere er der navnlig i Tyskland opfundet andre driftbillige metoder til at fremstille salpeter ad syntetisk vej. Men Eydes selskab var da grundfæstet tilstrækkeligt til at kunne magte konkurrencen, og Eyde bestræbte sig herefter for, at hans arbejde i første række kunne komme det norske landbrug til gode, han blev selv en landbrugstekninsk foregangsmand, der købte 11 sammenliggende gårde i Jarlsberg og dannede et mægtigt gods, hvor man ved maskindrift i stor stil og ved nye dyrkningsmetoder gennemførte et rationelt landbrug, der kunne være et mønster for bønderne, da der i alt blev lagt vægt på, at driften kunne svare sig. Forsøgene omfattede også havebrug, og der anvistes en udvidet dyrkning af køkkenurter.

< Tilbage  Til side 9 >