Onsdag 12/12 2018.

De første forsøg på kvælstofforbrænding

Titel: Sam Eyde - Norsk Hydro. Kategori: Fremgang 1926. Side 6 af 10 < Tilbage

Forsøgsovn. Den første forsøgsovn blev opstillet ved Frognerkilens Fabrik i juni 1903. Der anvendtes en vekselstrøm af 50 perioder og 5000 volt.

De første praktiske forsøg på kvælstofforbrænding efter denne metode blev gjort i 1903 med en hesteskomagnet og en mellem dennes poler anbragt kobberkasse på 30 cm. højde, 20 cm. bredde og 3 cm. dybde. Kassen dannede forbrændingsrummet, den omsluttede elektroderne, hvorfra flammeskiven udvikledes, og var forsynet med rør for tilførsel af luft og bortledning af de dannede kvælstofilte, som ved tilsætning af kalk bliver til salpeter. Ovnen var således meget enkel og ret primitiv, men den omsatte dog en energi på ikke mindre end fem hestekræfter.

I efteråret 1904 blev den første ovn til industrielt brug for ca. 400 hestekræfter sat i gang, og året efter indrettedes en salpeterfabrik i Telemarken ved Notodden med 3 ovne på i alt 2500 hestekræfter, nu skulle luften for alvor omdannes til salpeter. Fabrikationen gik også udmærket, der var vandkraft nok, der var rigeligt af kalk, og luften indeholder uudtømmelige mængder af kvælstof, idet der er udregnet, at der over hver kvadratkilometer af Jorden findes kvælstof til salpeter for mindst 25 års verdensforbrug, og Jordens størrelse er 509950714 kvadratkilometer. Alligevel var der mange, som frygtede, at den nye industri ville volde ulykker.

Det er almindelig kendt, at man i lokomotivets barndom var ængstelig for, at luften ville blive forpestet af røgen, så fuglene ville dø. Nu blev man bange for, at Eyde skulle tage så meget luft, at man ikke kunne leve. Og da den følgende sommer blev meget regnrig i Telemarken, kom der hurtigt rygter i omløb, at det skyldtes Eydes fabrik, som havde taget alt det faste ud af luften, så der kun var det våde tilbage.

Efterhånden fortog denne uberettigede frygt imidlertid, og de praktiske forsøg i landbruget med det fabrikerede salpeter viste, at dette i flere henseender, navnlig på sandet jord, var bedre som gødningsstof end chilesalpeteret, derfor fik det kun ringe indflydelse på salget, da Castillo i 1913 opdagede salpeterlejerne i Chile var betydelig større, end man havde antaget. Verdenskrigen gjorde også sit til, at efterspørgselen efter norgessalpeter steg, idet store mængder deraf blev anvendt til fremstilling af krudt.

< Tilbage  Til side 7 >