Onsdag 12/12 2018.

Bestyrelsesposterne for Alexander Foss

Titel: Alexander Foss - F.L. Smidth. Kategori: Fremgang 1925. Side 6 af 7 < Tilbage

En roterovn. Efter at en englænder havde opfundet at brænde cement i en ovn, som under brændingen drejede rundt om sin længdeakse (en roterovn), og opfindelsen var forbedret i Amerika, indførte F.L. Smidth & Co. den i Europa. De første roterovne opstilledes på Aalborg Portland-Cementfabrik i 1898. I årenes løb er der af F.L. Smidth & Co. solgt over 300 roterovne, hvis samlede længde beløber sig til 11 km. og som vejer 130 millioner kilo. Billedet viser en 75 m. lang roterovn, monteret før afsendelsen.

Navnlig i de vanskelige år under og efter verdenskrigen blev han en samlende ordnende kraft, som alle, selv hans modstandere inden for industrien, så op til, og hvis betydning ingen kunne underkende. Allerede tidligt kom han til at indtage en ledende stilling inden for dansk industris organisationer. Han blev formand for Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i København, medlem af Arbejdsgiver- og Mesterforeningen, af bestyrelsen for Dansk Ingeniørforening, hvis formand han senere blev, formand for Industriforeningen og for Industrirådet, vicepræsident, senere præsident for Danmarks naturvidenskabelige Samfund, medlem af Københavns Havnebestyrelse, af bestyrelsesrådet for Dansk-Amerikansk Selskab, formand for Erhvervenes Fællesudvalg og meget andet. Selv det politiske liv indfangede denne mand, der ellers kunne have nok om ørene. I århundredets begyndelse var han i fire år borgerrepræsentant, repræsenterede i tre år Københavns 6. kreds i Folketinget og indvalgtes derefter i Landstinget. Overalt ledende, herskende og ordnende, ypperlig i en forhandling, hvor hans personlige elskværdighed og hans evne til at indtage selv modstandere kom til ham med den største nytte, klar, grundig og veltalende i en debat som han også var grundig og veltalende med pennen i hånden. Det var ikke politikken for politikkens egen skyld, der drev ham ind i det offentlige liv, det var udelukkende interesse for sagen eller sagerne, enten det nu gjaldt det, som vedkom ham i snævrere forstand, eller det, som kaldte på hans patriotisme. Spørgmålene om Island og sønderjylland feks.

Sit politiske stade valgte han til højre, konservativ som han var og er, en konservatisme, som dog ingenlunde var forbenet, men hvis mål var at bevare sammenhængen, vor samfundsarv i alle forhold og bygge videre på vorre fædres arbejde. Derfor glemte han ikke fremtiden og fortiden, han var i allerhøjeste grad nutidens mand, i sin politik som sit arbejde, og han kunne godt spotte dem, der altid så sig tilbage i stedet for fremad. I en tale, han holdt i Industriforeningen i 1916, hedder det således: "Den, der deltager i det offentlige liv, kan ikke undgå ofte at have en trykkende fornemmelse af den naivitet, hvormed små partispørgsmål og personspørgsmål gøres til det væsentligste, og selv hvor de offentlige udtalelser bæres og atter vender sig mod fortiden for deraf at fremdrage stof til selvros af nationen. Selv om man har den mest levende følelse for historien og for betydningen af, at vi ikke glemmer vore betydelige mænd, må det synes at vi nu har hørt tilstrækkeligt om Christen Kold, Dalgas og J.C. Jacobsen. Hvis vi stadig vender tilbage til tankerne om det udmærkede, som er udrettet her i landet ved hjælp af Hedeselskabet og højskolerne, eller atter og atter drøfter smørproduktionens fremragende standpunkt, så står vi i fare for under al den fantaseren over fortiden at glemme nutiden og undlade at forberede os til fremtiden. Helt tilbage til den danske oldtid rækker jo sagnet om Uffe som udtryk for tilliden til, at den drømmende yngling dog til slut vil vise sig at være en nationalhelt. Og i bjarkemål sover de danske, de vågner ganske vist ved dette berømte kvad, men desværre for sent til at frelse deres herre. Jeg spørger: Er vi her i landet rigtig vågne ? ".

< Tilbage  Til side 7 >