Mandag 23/5 2022.

Svagtbegavede børns interesser

Titel: Svagtbegavede børn. Kategori: Fremgang 1926. Side 5 af 9 < Tilbage

Barnetegning. Skibe, skibe og atter skibe er det emne, som beskæftiger børnene i deres tegninger.

Hos normale børn ser man en hel række virksomheder opstå på grund af deres interesser. Nogle har samleinteresser (frimærker, blomster, sommerfugle etc.), andre interesserer sig for maskiner, andre for teater o.lign. Disse interesser får børnene til at udføre en lang række handlinger, vækker deres aktivitet og giver dem noget stof at arbejde med. De svagtbegavedes interessekreds er meget snæver, hvad man bla. kan se af deres tegninger. Disse er ekspressionistiske i den forastand, at børnene næsten altid tegner "ud af hovedet" og ikke i mindste måde er interesseret i at tegne efter, hvad man sætter for dem at skønne sager eller billeder. Deres emneudvalg er yderst ringe (skibe, flyvemaskiner og huse!), og de er ganske ukritiske med deres produktion. Også deres lege og deres samtaler viser deres snævre idéverden. Når de i det hele taget samler, interesserer de sig kun for tingene, hvis deres værdi kan gøres op i penge. I legene er det synspunktet: Hvem er den stærkeste, som er det fremherskende. Derfor er kamplege absolut de almindeligste blandt svagtbegavede drenge. I disse udfolder de naturligvis stor aktivitet, og her kommer så yderligere en faktor til, som forøger aktiviteten stærkt, nemlig vredesfølelsen, som vækkes til live under legen. Det kan undertiden være svært for normale børn at gennemføre, uden at der opstår virkelig vrede. For svagtbegavede er det i almindelighed umuligt. Dels er de fleste lege, der ser ud som kamplege, slet ikke lege, men virkelige opgør over et eller andet som oftest ganske ligegyldigt småtteri. Men selv om en virksom begynder som virkelig leg, kommer vredesaffekten så hurtigt frem, at legkarakteren ganske forsvinder, og kampen bliver bitter alvor.

Følelserne er langt de stærkeste handlingsvækkere hos disse børn. Tydeligst og tilsyneladende stærkest virker vreden, mens frygten virker mere i det skjulte. Men undersøger man, hvad der ligger bag ved mangen en pligtopfyldende og veldiciplineret adfærd hos svagtbegavede børn, opdager man, at frygten har været den kraftigste drivfjeder til deres handlinger.

Men også glæden skaber aktivitet. I en klasse, hvor både lærer og elever er i godt humør, går arbejdet langt lettere, der er mere skub i det end i en, hvor humøret står lavt.

Ordet arbejdsglæde viser omvendt, at der frembringes glæde ved selve aktiviteten. Her er der et vekselforhold, som det i arbejdet med de svagtbegavede er uhyre vigtigt at have øje for (netop fordi det kan være fristende at tabe humøret både hos lærer og elev - følelsen af afmagt kommer for tit frem på begge sider).

< Tilbage  Til side 6 >