Fredag 28/2 2020.

Kvinder som lærlinge

Titel: Den Polytekniske Læreanstalt. Kategori: Fremgang 1925. Side 7 af 8 < Tilbage

Grovsmedien. Grovsmedien i Teknologisk Institut.

Teoretisk set er der lige adgang for mænd og kvinder til lærlinge-uddannelsen. Lærlingeloven omhandler både mandlige og kvindelige lærlinge og stiller sig i så henseende med enkelte undtagelser ganske ens. Forholdet er dog det, at kun ganske få kvinder søger håndværker- uddannelse. Af ca. 7000 i et år godkendte lærekontrakter hidrørte kun ca. 170 fra kvindelige lærlinge. Vel er der i håndværk og industri beskæftiget en stor mængde kvinder, men de allerfleste er de ufaglærte, for hvem der ikke kræves nogen særlig uddannelse og derfor heller ikke nogen lærekontrakt, arbejdersker i trykkerier, tekstilfabrikker, syersker osv., eller kvinder, der får ansættelsepå tegnestuer, på vævestuer, i porcelænsfabrikker osv., og som ofte tager en skoleuddannelse, som f.eks. "Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder" byder.

Håndværket har dog sikkert flere muligheder for unge kvinder end de, der udnyttes. I en række fag, der ikke kræver stærkt legemligt slæb eller voldsom fysisk anspændelse, vil kvinder sikkert have chancer og formå at opveje den mangel på initiativ, der er dem egen, med den punktlighed og omhu, der er deres fortrin. Det gælder således guldsmedefaget, hvor der bliver brug for indfatning, cicelering og gravering, billedskæring, urmagerfaget, vævning, møbelsnedkeri, malerfaget, tapetserere, sadelmagere, fotografer og flere. Endelig skal nævnes, at kvindelige arkitekter skal gennemgå en læretid som murere eller tømrere for at nå deres mål, men at der naturligvis her kræves en vis fysik for at kunne stå tiden igennem.

En ting er ikke bevaret af den gamle mesterlære, svendeprøverne. De var tvungne under den gamle Laugsordning, men bortfaldt sammen med den. Ganske vist kan der også nu aflægges svendeprøver, men de er frivillige, og trods de anstrængelser, som fællesrepræsentationen for industri og håndværk har gjort for at fremme dem, har det dog ikke haft nogen rigtig art. Det er gennemsnitlig kun hver femte lærling, der tager sig sammen til at aflægge prøven.

I al almindelighed må det dog siges, at den danske oplæring af håndværkere er så god, at den næsten er ideel, og at intet land har den bedre. Resultatet har da også været, at danske håndværssvende har et fortrinligt navn, der også i udlandet giver dem udmærkede chancer.

Så god som uddannelsen af svenden er, er mesteruddannelsen ikke, og først i de senere år er der for alvor taget fat på også at udvikle denne.

Det er fuldkommen nye opgaver, den unge svend stilles overfor, når han skal begynde som mester, idet han nu foruden at producere skal administrere, købe og sælge, og det er særligt på dette felt, at så mange unge mestre strander. De forstår ikke at føre bøger, og forstår ikke at læse bogføringsresulteter, lige så lidt som de evner at kalkulere, og de står endvidere over for den vanskelighed at skulle følge med i udviklingen, der stadig fortsættes.

< Tilbage  Til side 8 >