Tirsdag 9/3 2021.

Det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultet

Titel: Eksaminer ved universitetet. Kategori: Fremgang 1925. Side 8 af 9 < Tilbage

Navnlig i de første år følges universitetsundervisningen i større udstrækning, senere vil de studerende have fået så megen øvelse, at de kan gennemarbejde stoffet på egen hånd. På laboratorierne findes størstedelen af den nødvendige litteratur på store læsesale.

Helt kan bogkøb dog ikke undgåes. De egentlige lærebøger må studenten selv eje, og det kan vel nok siges, at det filosofiske fakultet i så henseende stiller større krav krav end de andre. Derimod bruges manuduktører (privat engagerede lærere) kun i ringe udstrækning.

Under studietiden vil der være adgang til nogen fortjeneste - vikariat ved skoler, privatundervisning og lektiehjælp, til gengæld byder fakultetet ikke så rigelig adgang til legater og kollegiepladser som andre fakulteter. Efter overstået eksamen er chancerne bedre for cand. mag'er end for magistre. De fleste af de første søger til gymnasierne, dog må de for at få fast ansættelse underkaste sig en prøve i pædagogik (undervisningsfærdighed) og skolehygiejne. Lønnen er, i forhold til undervisningstiden ikke overvældende. Også ved de store biblioteker og arkiver er der brug for nogle cand. mag'er og magistre, men ret mange pladser bliver der ikke tale om, og universitetet giver kun plads til et meget begrænset antal videnskabsmænd. For mange bliver studiet, hvis de ikke kan gøre deres kundskaber frugtbringende, ikke netop indgangen til en i materiel henseende strålende løbebane.

Det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultet

Det matematiske-naturvidenskabelige studium er delt i to faggrupper, den naturhistoriske, der omfatter botanik, zoologi, geologi (jordbundslære) og geografi, og den matematiske, der omfatter astronomi, matematik, fysik og kemi. Forudsætningen for at begynde studiet af den sidste gruppes fag er ubetinget den matematisk-naturvidenskabelige studentereksamen, hvad den første angår, er det mindre væsentligt, om man er sproglig eller matematisk student.

Som ved det filosofiske fakultet kan man her tage to slags eksaminer, en skoleembedseksamen og en magisterkonferens, den sidste er en mere videnskabelig prøve end den første, hvorfor der da også stilles større fordringer. For at tage magisterkonferensen kræves der i almindelighed 5 år, embedseksaminen vil for den naturhistoriske faggruppes vedkommende kunne tilendebringes i 4 år, for den matematiske i 4 år.

Eksamen i den naturhistoriske faggruppe falder i tre dele. 1. del består i en prøve i kemi og for sproglige studenter tillige i fysik. 2. del omfatter botanik og zoologi og 3. del fysologi (læren om organernes funktioner), geologi, geografi og en mindre prøve i astronomi, noget specielt hovedfag har man ikke. Men det er ikke gjort med at fordybe sig i den pågældende litteratur på sit studieværelse eller i de offentlige bogsale. Botanikeren, zoologen og geologen må ud i naturen og gøre iagttagelser eller finde den levende bekræftelse på det, bøgerne har lært ham. Et ypperligt hjælpemiddel har dog den moderne student i vore uvurdelige samlinger, zoologisk, botanisk mineralogisk museum og fremfor alt i vor smukke og righoldige Botaniske Have.

Eksamen i den matematiske gruppe falder ligeledes i tre dele. 1. del omfatter alle fire fag, 2. del, læreprøven, omfatter også alle fagene, men behandlet ud fra et elementært standpunkt, 3. del, fagprøven, består i en prøve i et speciale inden for et af fagene. Her er det i første række hjemmearbejdet, det gælder, selv om der nok er nogle laboratorieøvelser i fysik og kemi.

< Tilbage  Til side 9 >