Tirsdag 9/3 2021.

Det Rets og Statsvidenskabelige Fakultet

Titel: Eksaminer ved universitetet. Kategori: Fremgang 1925. Side 3 af 9 < Tilbage

I Gammel Testamente kræves normalt 1. Mosebog (Genesis), 50 salmer og 25 kapitler profetisk litteratur på hebraisk, alt med forklaringer. Af bifag er der israelshistorie, der til forskel fra bibelhistorien tager ikke-bibelske kilder med i sin undersøgelse. Et andet bifag er "indledning til Gammel Testamente", der har samme opgave over for dette.

I kirkehistorie læses en fyldig fremstilling af kirkens historie fra dens stiftelse og indtil vore dage. Herunder hører også dogmehistorien, der giver en fremstilling af den kirkelige læres udvikling.

Disse tre fag kaldes historiske og de er rent beskrivende. Dogmatik og etik med relegionsfilosofi kaldes derimod systematiske eller normgivende.

Dogmatikken der også er hovedfag, og som på dansk kaldes troslæren, kaldes den kristelige lære. Den suppleres med symbolik, der beskriver de forskellige kirkeafdelingers ordning og skikke.

Etikken eller rettere: den kristelige etik søger at give begrundelsen og reglerne for den kristelige livsførelse. Relegionsfilosofien undersøger relegionens berettigelse og væsen og dens forhold til videnskaben. Endelig læses lidt relegionshistorie.

Studietiden er sat til 5 år, men de fleste bruger vist lidt længere tid. Undervisningen foregår dels ved forelæsninger, dels ved eksaminatorier. Endvidere afholdes der med et begrænset antal studerende laboratorieøvelser, specialstudier gennemgåes. I det teologiske laboratorium, som findes i studiegården, findes de fleste bøger man har brug for. Eksaminen, ved hvilken der stilles 6 skriftlige opgaver og eksamineres mundtlig i alle 5 fag, kan tages i to dele med et halvt års mellemrum, til første del opgives de historiske, til anden del de systematiske fag.

De teologiske kandidater har først og fremmest adgang til at blive præster i Folkekirken, og i så henseende er chancerne under nuværende præstemangel store. Tidligere kunne de blive lærere ved latinskolerne og få ansættelse ved bibliotekerne, men dette er meget vanskeligt nu. Dog har de private realskoler og højskoler stadig brug for teologiske kandidater, ligesom de også kan Få plads ved det kommunale skolevæsen.

Der er det at bemærke ved det teologiske studium, at eksamensfordringerne ikke er så bestemt afgrænsede som f.eks. ved det juridiske fakultet, og den i sit fag interesserede student vil have rig lejlighed til at sprede sin læsning udover videre felter og derved udvide sin horisont i sproglig filosofisk og historisk retning.

Studiets hensigt er at bringe de studerende et vist fond af kundskaber, parret med en vis udvikling, og at gøre dem fortrolige med de relegiøse problemer. Derimod er det ikke dets hensigt at indgive dem bestemte meninger i relegiøse spørgsmål, end mindre at de eksamineres i disse. En relegiøs overbevisning kan ikke indgives nogen udefra, den skal for at have nogen værdi, vokse indefra. De teologiske professorer skal ikke prædike, men undervise videnskabeligt i positiv stof.

Det Rets og Statsvidenskabelige Fakultet

For studenter, der melder sig ved det rets- og statsvidenskabelige fakultet, åbner der sig fire veje, der hver fører til sit mål og sin eksamen, den juridiske embedseksamen, dansk juridisk eksamen (eller juridisk eksamen for ustuderede), statsvidenskabelig eksamen, og den forsikringsvidenskabelige eksamen.

Af disse er dansk juridisk eksamen den hurtigste og nemmeste. Studietiden varighed er beregnet til tre år og der kræves ikke studentereksamen for at indstille sig til den, kun realeksamen eller almindelig forberedelseseksamen foruden et kursus i bogholderi. Til gengæld giver eksamen kun adgang til underordnede juridiske stillinger, og er i det hele taget af mindre betydning. Omkostningerne er omtrent de samme som ved det egentlige juridiske studium.

< Tilbage  Til side 4 >