Tirsdag 9/3 2021.

Det Teologiske Fakultet

Titel: Eksaminer ved universitetet. Kategori: Fremgang 1925. Side 2 af 9 < Tilbage

Regensens gård. Regensens gård i 1840' erne. I forgrunden den berømte Lind, hvis "fødselsdag" fejres hvert år med en stor fest, i baggrunden Rundetårn. Allerede i 1569, da Frederik II stiftede Kommunitetet, en bespisningsanstalt for 100 studenter, var der planer oppe om hertil at knytte en fribolig for disse studenter. Tanken realiseredes imidlertidig først i 1618, da Kommunitetet ved Christian IV's hjælp erhvervede Regensens nuværende grund mellem St. Kanikestræde, Kømagergade og Krystalgade. Den nye stiftelse, Colegium regium, toges i brug i 1623, men stod i sin oprindelige skikkelse kun i 100 år, indtil den store brand i 1728, der hærgede København, også lagde Regensen i aske. Efter branden opførtes da de endnu stående bygninger, som ses på billedet, der giver et godt malerisk indtryk af gården. I årene 1906-08 er Regensen endvidere blevet udvidet med en ny tværfløj, parallelt med Kømagergade-fløjen. Bygningernes indre er gentagne gange forandret.

Talrige institutioner er knyttet til universitetet, dels af videnskabelig, dels af velgørende art. Af videnskabelige kan nævnes de zoologiske, botaniske, og mineralogiske museer. Universitetsbiblioteket i Fiolstræde, der er landets næststørste bogsamling, og det nyoprettede institut for teoretisk fysik, der ledes af Niels Bohr. Yderligere består der et intimt forhold mellem det medicinske fakueltet og hospitalerne.

Store legatmidler er i årenes løb skænket til afhjælpning af trang under studiet, i alt omkring 14 millioner Kroner. Størstedelen heraf udgøres af en særlig gruppe, det såkaldte "Kommunitetet" der, som forøvrigt de fleste universitetslegater, fortrinsvis uddeles til ældre studenter. En anden form for legater er de såkaldte kollegier, der giver fribolig, brænsel etc. til et antal studenter. Det ældste og bedst kendte af disse er Regensen, som oprettedes af Christian IV, og som er bolig for en del af de kommunitetsnydende studenter. Endvidere er der Elers, Borchs, Walkendorffs, Hassagers og Hagemanns kollegier og endelig den for få år siden byggede betalingsregens, "Studentergården", hvor studenterne for en ringe betaling opnår de bedst tænkelige boligforhold.

Studiet ved Københavns Universitet er gratis og enhver kan, selvom han ikke er student, vederlagsfrit følge forelæsningerne, hvad også i rigt mål benyttes. Betingelsen for at indstille sig til universitetets eksaminer er imidlertidig, at man har årskort, og et sådant kan kun den opnå der har studentereksamen. For at indstille sig til en afsluttende eksamen (embedseksamen), må man havde bestået en prøve ved det filosofiske fakultet, den såkaldte "filosofikum", der omfatter psykologi (sjælelære), logik (læren om tænkning) og filosofiens historie. Denne eksamen tages almindeligvis et år efter studentereksamen.

Det Teologiske Fakultet

Foruden studentereksamen og den filosofiske prøve kræver det teologiske studium en prøve i Hebraisk, der gerne tages sammen med filosofikum. Studenter af den nye sproglige retning må desuden underkaste sig en eksamen i græsk, og matematisk-naturvidenskabelige studenter en prøve i latin. Fagene, der læses til eksamen, er Gammel Testamente, Ny Testamente, kirkehistorie, dogmatik og etik med relegionsfilosofi.

I "Ny Testamente" kræves at man skal kunne oversætte hele det Ny Testamente fra grundsproget (græsk) og give en fortolkning (exegese) deraf. Men ved siden heraf må man gøre sig bekendt med fortolkningens teori, hvilket sker ved studiet af hermeneutik (fortolkningslære), der giver grundlaget for fortolkning og er bifag til Ny Testamente. Et andet bifag er "Indledning til Ny Testamente" eller isagogik, der er Ny Testamentes litteraturhistorie. Den "almindelige indledning" omhandler nytestamentelige teksts historie (håndskrifter og forskellige læsemåder) og Kanons historie. Ved den nytestamentlige Kanon forstås de skrifter, vi har i vort Ny Testamente. Den "specielle indledning" behandler de enkelte skrifters tilblivelsestid og - sted samt spørgsmålet om ægtheden. "Ny Testamente" er et hovedfag.

< Tilbage  Til side 3 >