Mandag 24/7 2017.

Lidt automobil-sprog for lægmænd

Kategori: Fritid og sport. Udgivet 1926. Side 1 af 6.

Moderne chassis. Moderne chassis set fra siden og ovenfra.

Med en opfindelses udvikling til brug i det daglige liv følger altid fremkomsten af en større eller mindre mængde betegnelser, der fra anvendelse i fagmændenes oprindelige snævre kreds vandrer ud til almenheden og efterhånden ved opfindelsen voksende betydning må kendes af alle.

Et af de områder, hvor antallet af sådanne betegnelser, ord og udtryk er størst, er vel nok motorkørslen. Til automobilets og motorcyklens brug er der efterhånden knyttet en uendelighed af fremmede betegnelser, der i tidens løb vinder borgerret i sproget og om føje tid vil blive allemands tale. Der er dog endnu langt igen, inden det kommer så vidt, endnu er det kun en nogenlunde snæver kreds, der betjener sig korrekt af alle disse ord, men til gengæld er der ikke så få, der har fået adskillige af ordene galt i halsen og med henrivende overlegenhed afleverer dem på urette sted.
For mange er endnu den særlige motortale som en slibesten at høre på - for den uinviede kan det være rent "mesopotamisk", når to rigtige professionelle motorfolk "snakker motor" og slår om sig med fagudtryk.

Alle disse ord og betegnelser knytter sig enten til motorkøretøjets ydre, til de indvendige dele eller de mærker og tegn, som køretøjernes anvendelse i det daglige liv har medført. Vi skal se lidt nærmere på disse tre forskellige grupper og søge at give FREMs læsere et lille kendskab til de betegnelser, der hyppigst forekommer, og som vi alle kan træffe på, selv om vi ikke selv er, hvad man kan kalde "professionelle" motorbrugere.

Vi vil da først og fremmest - idet vi holder os til motorvognen, automobilet, og lader motorcyklen være ude af betragtning - slå fast, at et automobil består af to hoveddele: understellet eller chassis'et og karosseriet - overparten. Hvad chassis'et omfatter, ses af ovenstående billeder, det er sammensat af forskellige hovedbestanddele, hvoraf chassisrammen tjener til befæstelse af motor og transmission og ved hjælp af fjedre hviler på aksler og hjul med de dertil hørende styremekanismer, bremser osv. På chassisrammen hviler tillige karosseriet.

Det karakteristiske ved eksplotionsmotoren er, at den udvikler maksimum af hestekraft ved et vist omdrejningstal, og dette kræver, at der mellem motor og hjul er indskudt en gearmekanisme, der giver motoren lejlighed til at arbejde ved det i det givne øjeblik mest passende omdrejningstal. Til gearmekanismen hører en udløselig kobling, hvorved motoren kan adskilles fra eller tilsluttes kraftoverføringen. Koblingen udløses ved en koblingspedal. Kraftoverførslen, transmissionen, fra gearkassen til den på tværs af vognen liggende bagaksel sker gennem kardanakslen i forbindelse med en konisk tandhjulsudveksling eller snekkedrev. En særlig mekanisme, differentialet, gør bagakslens to halvdele delvis uafhængige af hinanden, så de to baghjul kan løbe med forskellig fart, feks. gennem sving.

Til side 2 >