Søndag 22/5 2022.

Censurens forbud

Titel: Filmens historie - Del 2. Kategori: Fritid og sport 1926. Side 10 af 10 < Tilbage

Jøder til bords. Dette billede af nadverens indstiftelse er taget fra "Blade af Satans bog" og illustrerer meget interessant filmtypens betydning. Alle apostlene blev filmet af jødeproletarer hentet fra Borgergadekvarteret i København.

Og hvad det kunstnerisk-moralske angår, da er censors læresætning jo særdeles forstandig og velgørende frisindet. Man kan oven i købet gå meget langt i henseende til udøvelsen af en slet handling eller med hensyn til det seksuelle moment, blot en film er kultiveret og fuldt ud kunstnerisk. Jeg behøver blot at nævne "Heksen", "Dobbeltmennesket", "Elsker hverandre" (med scenerne i badeanstalten) "Mikäel" og mange andre. I så udpræget kunstneriske film føjer det stærke moment sig nemlig som et naturligt led ind i handlingen og udviklingen og kan i den form, hvori det fremtræder, ikke støde noget fornuftigt menneske, lige så lidt som det, i den sammenhæng hvori det udspilles, kan virke usundt pirrende på voksne tilskuere.

Vi har jo desuden censurens forbud mod adgang for børn til visse film, selv om man naturligvis kan strides om, hvorvidt aldersgrænsen (16 år) egentlig er heldig valgt.

Også teksterne må censor have sin opmærksomhed henvendt på. På dette punkt er der nemlig mange hensyn at tage, hvad følgende lille historie afgiver et talende eksempel på:

Censuren havde i sin tid set den amerikanske filmatisering af "Oliver Twist" og også nøje studeret teksterne, uden at finde noget at opholde sig ved.

Men en skønne dag fik censor et brev fra en del herværende indflydelsesrige jøder, der besværede sig over, at en af teksterne lød sådan noget som:

"Fagin var en jøde, der som alle sine stammefrænder holdt meget af at klæde sine medmennesker af til skindet!"

Det var det utilbørlige udtryk "som alle sine stammefrænder", der fuldt forståeligt havde stødt de omtalte jøder.

I øvrigt er censuren nu om stunder blevet langt lemfældigere, end den var for bare 10-15 år siden. Dengang vakte det vild forargelse, hvis man filmede en kirkelig handling. Nu ser vi barnedåb, bryllup og begravelse på en masse film, og ingen tager anstød deraf.

For resten hænder det ofte, at et filmselskab, før det skrider til optagelse af en film, spørger censor, om han mener at ville tillade dette eller hint, som man har tænkt sig at fremstille. Som regel må vedkommende imidlertid nøjes med det orakelsvar, at det hele kommer an på i hvilken sammenhæng og på hvilken måde man har tænkt sig, det skal fremføres!

Og spørgeren er således lige vidt.

De store filmproducenter kan naturligvis deres censurregler på fingrene, men da de, som alt sagt, er meget forskellige i de forskellige lande, kan det jo alligevel hænde, at en film, som går glat igennem i det ene land, bliver forbudt eller stærkt beklippet i det andet. Men det er den slags risiko, man altså må løbe.

(Forfatter: Ellen Duurloo)
  < Tilbage