Mandag 23/10 2017.

Den russiske Mynde

Titel: Hvilken hund skal jeg vælge. Kategori: Fritid og sport 1925. Side 7 af 9 < Tilbage

Engelske Mynder. Fra en engelsk mineby. Whippet-væddeløb, startskuddet ventes. De, der holder hundene, kaster dem frem for straks at give dem god fart.
  Russisk Mynde. Russisk Mynde. Champion, med sin ejerinde, Hertuginden af Newcastle. Den russiske Mynde er en af de eleganteste selskabshunde.

Blandt Mynderne som lige blev nævnt, findes en af de smukkeste af alle hunde, nemlig den store langhårede russiske Mynde, kaldet Barzoi (udtales Barsoj og ikke Barsoa). De er langt smukkere end de korthårede engelske Mynder, men begge arter har en dårlig karakter. De er lumske og fejge. Jeg har gang på gang set en sådan langhåret Mynde ligge på lur i en villahave for pludselig at fare frem og overfalde mindre hunde og skræmme børn. En stor hund angriber de aldrig. Straffer man dem, kryber de fejgt for en, og vender man ryggen til bagefter, forsøger de at snappe efter en. Skriger et barn, der bliver angrebet, eller hæver en mand sin stemme truende, flygter hunden. Men de er så smukke, at man næsten tilgiver dem alt. De korthårede Mynder bruges i England til at fange harer med, dog kun ved konkurrencerne. Der er da altid to hunde om en hare. Den ene løber lidt foran den anden. Når haren da pludselig sætter sig, slår den første hund en koldbøtte over den, fordi den ikke kan bremse så hurtigt som haren, men hund nr. 2 tager da denne i ryggen. En rå sport vil mange synes.

I Rusland bruges den langhårede Mynde til jagt på ulve. Under Bolshevikkerne er de store myndekobler, der holdtes på godserne, forsvundet. Til gengæld er der i vest-Europa vågnet interesse for racen. Flere steder i Tyskland holdes der således nu væddeløb mellem Mynder, hvori også den engelske Mynde deltager.

En lille mynderace er den engelske Whippets, der er opstået ved en blanding af den glathårede Mynde med Terrier. Hos os er de blot yndede selskabshunde, fine og sirlige, i England anvendes de i nogle egne af den jævne mand tillige til præmievæddeløb. Der er en starter, som holder og ved signalskuddet skal sætte den i fart. Hundens ejer retierer baglæns, holdende et klæde op for sig, som hunden skal styrte hen og bide i, til han når bag målet. Distancen er blot nogle hundrede meter. Så snart skuddet har lydt, og hunden er kastet frem, hopper og danser og skriger ejeren, viftende med klædet, for at hans hund skal blive den første, der passerer mållinien. Det er en sport, der erstatter småborgerne de fornemme hestevæddeløb og væddeløb mellem de store Mynder, adelens hunde.

Spinklere end Whippet er den italienske Dværgmynde. Den er så sart, at den så at sige altid ryster. En gang var den modehund ved hofferne. Frederik den Stores højt elskede hunde, hvis grave ses i Postdam, var af denne race. Et af hans sidste ord drejede sig om en af disse hunde, der lå på en stol, ved hans seng. Den sidste nat han levede. "Læg et tæppe over den!" sagde han. Den lå og rystede af kulde.

< Tilbage  Til side 8 >