Onsdag 12/12 2018.

Radio - Musik i æteren

Kategori: Fritid og sport. Udgivet 1924. Side 1 af 7.

Radiostudiet og senderen. I "studiet" taler og synger den medvirkende kunstner i en mikrofon, der omdanner lydsvingninger til elektriske vekselstrømme. Disse føres gennem et kabel til selve radiostationen, hvor de påvirker de elektriske svingninger, som derefter ledes til luftnættet eller antennen.

"Min hustru og jeg var meget skeptiske, da vor søn stillede radiomodtageren op, og de kan vel forstå vor forundring og glæde, da musikken pludselig brusede ud i stuen. De lange aftener, der ofte er forekommet os så stille og triste her ude på heden, hvor vi aldrig fornemmer noget af byernes larm og liv, og har nu fået en ny betydning for os".

Ovenstående er et kort uddrag af et brev fra provinsen til en københavnsk afsenderstation. I et brev fra provinsen står: "Da de sluttede, stillede vi ind på London og hørte slutningen af en opera fra Covent Garden. Alt kom højt, klart og rent fra højttaleren, og aftenen fik både for mig selv og mine gæster et eget trylleri ved den musik, der således kom svævende til os gennem æteren".

Er det ikke virkeliggørelsen af vor barndoms eventyrdrømme, eller overtræffer virkeligheden ikke langt de gamle eventyrdigteres dristigste fantasier ?

Dette mysterium: Omformningen af tale og musik til ejendommelige æterbølger, der hundrede af mile borte atter kan omskabes til tale og musik, skal vi i det følgende prøve at forklare lidt nærmere ved hjælp af ovenstående illustration.

I et værelse eller et koncertlokale står en ung dame og læser op. De lydbølger, som hendes mund og læber danner, forplanter sig gennem luften og påvirker tilhørernes trommehinde, der sættes i svingninger i takt med lydbølgerne, men der er tillige et mekanisk øre, der lytter, nemlig mikrofonen, som man ser hængende i en snor foran damens ansigt. Denne mikrofon har ganske samme opgave som de mikrofoner, man taler i ved almindelig telefonering, idet den blot skal omsætte lydsvingningerne til elektriske vekselstrømme, der i vekseltal og styrke ganske svarer til lydsvingningerne. Vekselstrømmene føres gennem det viste kabel (brun linie) til en forstærker, der står på bordet ved siden af damen, og her forstærkes de så meget, at de med tilstrækkelig styrke kan gå videre ad det viste kabel til selve senderstationen. Forstærkeren er en almindelig "lavfrekvensforstærker" således, som en mængde radioamatører nu kender den.

Selve "senderen", der er vist forneden, er i dette tilfælde en "rørsender", hvis vigtigste dele er audionlamper, spoler og kondensatorer, som er indbygget i jernskabe. Vi skal ikke her komme nærmere ind på stationens enkeltheder, men ganske kort fortælle, at der med disse apparater fremstilles en elektrisk vekselstrøm af en overordentlig høj frekvens (vekseltal - periodetal), og at denne strøm ved at ledes ud i antennen, der for oven ses udspændt mellem høje master, er i stand til at frembringe elektriske bølger eller svingninger, som ved lysets hastighed breder sig i verdensrummet.

Til side 2 >