Mandag 18/10 2021.

Vekselstrømme og lydsvingninger

Titel: Radio - Musik i æteren. Kategori: Fritid og sport 1924. Side 2 af 7 < Tilbage

Radio svingninger. Fig 2. Billedlig fremstilling af mikrofonstrømmens indvirkning på senderens højfrekvente svingninger. A er de højfrekvente strømme, når de ikke påvirkes af mikrofonstrømmen. B. C viser udseendet af svingningerne A, når de påvirkes af B.

De vekselstrømme, der flyder ind til senderen gennem det viste kabel, har en meget lavere frekvens end selve senderens vekselstrømme, fordi de følger det forholdsvis lave svingningstal for lydsvingningerne, og man er nu i stand til ved passende mellemled at få de langsomme vekselstrømme til at påvirke de hurtige, således at disse også aftager og tiltager i takt med lydsvingningerne. Der er i fig. 2 givet en billedlig fremstilling af dette, idet vekselstrømmene er fremstillet ved bølgelinier, således at en bølgelinie med mange bølger betyder den højfrekvente strøm, og en linie af samme længde, men med få bølger, betyder den lavfrekvente vekselstrøm. Bølgernes højde svarer da til styrken af de enkelte strømstød.

A i fig. 2 forestiller således de meget hurtige vekselstrømme, der dannes i senderen, når den ikke påvirkes af strømmene i mikrofonkablet. B gengiver de langsomme vekselstrømme i mikrofonkablet, og når man nu lader disse strømme påvirke vekselstrømmen A, så omdannes denne til den "modulerede" vekselstrøm C, der har samme frekvens (bølgetal) som A, men hvis enkelte strømstød (bølgehøjder) tiltager og aftager i takt med strømmen B. Når den modulerede vekselstrøm C nu ledes til antennen, så vil de fra denne udstrålende elektriske bølger også veksle i styrke i takt med lydsvingningerne, og således er det muligt ved passende apparater på lang afstand at kunne gengive lydsvingningerne i naturlig tale.

Til en radiostation hører tre vigtige anlæg, der adskiller sig væsentlig fra hinanden, nemlig: Maskinanlægget, der skal levere den elektriske strøm til senderen, svingningsgeneratoren eller senderen, der omdanner de almindelige elektriske strømme til højfrekvente vekselstrømme eller svingninger, samt antenneanlægget.

De store kommercielle stationer i udlandet, som kun benyttes til trådløs telegrafi har undertiden store maskinanlæg på mange hundrede hestekræfter, hvorimod telefonstationerne som regel kun sender med en ringe energi. Heraf undtages dog enkelte af de nyeste og mest moderne stationer i udlandet, som feks. Chelmsford i England, idet denne station sender med en energi på 20-25 hestekræfter.

< Tilbage  Til side 3 >