Mandag 23/5 2022.

Træer langs landevejene skal borthugges

Titel: Trafik og færdsel. Kategori: Fritid og sport 1926. Side 6 af 10 < Tilbage

Færdselsulykke indrykket i avisen. Et avisudklip fra "Berlingske Tidende", som fandtes i bladet samme dag, som denne artikel blev indleveret til FREM. Det viser klart, hvad der står på spil, om børn ikke bliver indpodet en sund respekt for den politiforordning, der forbyder leg på kørebanen. Og det viser desuden, at det ikke alene er hovedstadens gader, at trafikken er farlig for de ubetænksomme, men at også vore landeveje er uegnede til legepladser. Det er et sørgeligt stort antal børn, der bliver kørt over hvert år ved deres egen uforsigtighed. Efter statistikken bliver der således i de Forenede Stater årligt ved færdselsulykker dræbt ca. 15.000 børn. I England dræbes der nu næsten 4000 mennesker årligt og mere end 100.000 såres ved kørselsulykker på veje og gader. Det vil sige 11 dødsfald dagligt og desforuden ca. 275 ulykker pr. dag. De britiske øer har nu ca. 48 millioner indbyggere. Her i Danmark blev der i 1923 dræbt 130 mennesker.

De store hærveje, der førte fra Rom (der var ikke mindre end 16 sådanne hovedveje, der udgik fra kejserstaden), var i byens nærhed, hvor den største trafik foregik, delt i længderetningen, således at der i vejens midte fandtes en kørevej for den gennemgående trafik, og på hver side igen en smallere vej, skilt fra midtervejen ved en lav dæmning. På denne måde deltes trafikken på den mest virkningsfulde måde: Hær- og postvej i midten, den private og lokale trafik ud til siderne, sansynligvis, da der var to sideveje, færdslen mod byen på den ene side, fra byen på den anden.

I klarlæggelsen af oldtidens forhold på disse områder beror en del dog på gætteri. En prentet vejforordning findes ikke før den i 1285 i England udstedte, der indeholder nogle kuriøse bestemmelser angående vejenes overskuelighed, der synes at virke helt moderne nu, da dette spørgsmål er blevet så betydningsfuldt for automobiltrafikken på vore landeveje. Men bevæggrunden til forordningen er noget afvigende. Der står, at "alle træer og buske langs landevejene skal borthugges indtil en afstand af 200 Fod (ca. 70 meter), - for at de ikke skal afgive baghold og skjul for stimænd og landevejsrøvere".

Herhjemme opstod der på Holbergs tid en sand mani for at køre. Borgerne så adelen age stolt forbi i deres skrammerede karosser, og så ville de ikke stå tilbage. En tid lang gik det så vidt, at ingen agtet borgermand, end sige da nogen matrone med honnet ambition, ville gøre sig så gemen at gå på sine ben på Københavns gader. Heri adskilte de sig stærkt fra de gamle grækere, der holdt det for praleri og prunkesyge at køre, når der ingen tvingende grund var dertil. Selv Atticas gesandter holdt det ikke for under deres værdighed til fods at begive sig på diplomatisk missioner til fremmede magter.

Men når man på Holbergs tid kviede sig ved at gå på Københavns gader, så var der dog det at sige til undskyldning, at samme gader var yderst slet brolagt og utrolig snavsede. Men hverken de mange karosser, der rumlede af sted over de smalle gaders toppede brosten og overstænkede alt og alle, de kom i nærheden af, med gadeskarn, eller hestenes rigelige efterladenskaber bidrog jo til at gøre en spadseretur tillokkende.

< Tilbage  Til side 7 >