Fredag 27/2 2020.

Brev fra generalkonsulatet

Titel: Arbejde i Canada - Breve fra en ung forstmand. Kategori: Menneskelivet. 1926. Side 4 af 8 < Tilbage

Cowboy til hest. En mand, som indfanger de løse heste på Canadas prærier. Det sker ved hjælp af en lasso.

  Standard, mandag d. 6. okt. 1924.
Fra generalkonsulatet har jeg fået et brev, der ikke er særlig opmuntrende, dog mente de, at vi kunne få plads i de store Pulp- and Paper Companies ude østpå, men vi måtte henvende os personligt, da de vil se deres folk, før de antog dem. De bruger en del fremmede forstmænd. Vi er imidlertid kun i besiddelse af omkring 125 Dollars hver, hvilket lige kunne strække til at komme til Quebec, men så havde vi ikke en cent tilbage, og det er en for stor risiko at løbe. Jeg skrev så til professor Meunier, om vi kunne komme til Saskatoon, og jeg har haft brev i dag, at vi er velkomne. Vi vil så se at få noget at bestille der i vinter, så kan vi altid til foråret, når vi har flere penge, rejse østpå. På mandag rejser vi så til Saskatoon og har dog så tjent 50- 60 Dollars i den tid, vi har tærsket her.

Jeg har haft nogle rideture på ranchhestene, det var meget morsomt. I det hele taget er det interessant at se livet her ude vestpå - det minder om biografteatrene hjemme, kun er det ikke så bloddryppende.

  Saskatoon, okt. 16. 1924.
Mandag morgen drog vi så af sted i bil fra Standard for at tage toget på en af Canadian National Railways stationer, der hedder Rockyford. Fjolset, der skulle køre os og vore mægtige kufferter de 17 mil til Rockyford, kunne ikke starte sin gamle kasse af en Ford-lastbil, og tiden var så knap, at vi måtte fare af sted i en sedan-vogn og lade de forbistrede kufferter sende efter os (en sport, der kostede os 12 Dollars 85 Cent). Nå, vi kørte så med den mest vanvittige fart over prærien for at nå toget. Hvert øjeblik for vi i vejret og knaldede hovedet i loftet. Det sidste stykke kørte vi væddeløb med toget, som da vi endelig ankom til Rockyford, viste sig at være et fragttog - vort tog gik kl. 8.14 aften, og nu var den 8 om morgenen, - det var morsomt - vi tilbragte så en "fornøjelig" dag med at se på kalkuner og en fuld cowboy, men det blev da omsider aften, og vi besteg vort tog og sov dejligt hele natten i sovevognen, som var pragtfuld, med negerkonduktører osv., kort sagt, som i kan gå hen og se det i en biograf.

Kl. 11.30 ankom vi til Saskatoon, en by med 27.000 indbyggere og for resten den mest tiltalende af de amerikanske byer, jeg endnu har været i, den er kun 20 år gammel. Vi vandrede ud til professoren, som sammen med Mr. Jones bor i en lille villa nede ved Saskatchewan River. Vi blev modtaget med åbne arme. Om aftenen snakkede vi om sagerne, og det ser således ud: Hvis vi kan få arbejde her i byen, bliver vi her i vinter for at lære sproget ordentligt og tjene så mange penge, at vi kan tage til Quebec til foråret. Vi får et værelse og går ind i familien og betaler vor del af omkostningerne. Vi skriver nu i aften forskellige steder hen. Får vi ingen ting, kan vi altid komme op i skovene i nord-Saskatchewan, men der kan vi kun tjene 26-30 Dollars om måneden som "Lumberjacks". Det bliver ret spændende at se, hvordan det vil gå. Vi vil gøre alt for at blive her i vinter, da det jo vil være storartet for vor sproglige uddannelse. Kommer vi op i skoven, lærer vi ikke andet end at sige "God damn". Først skriver vi til paper-compagnierne, for det er sikkert den vej vi skal. Havde vi bare vidst det, kunne vi have sparet rejsen til Standard, men den var jo for resten interessant nok.

< Tilbage  Til side 5 >