Fredag 27/2 2020.

Det er billigt at leve i Canada

Titel: Arbejde i Canada - Breve fra en ung forstmand. Kategori: Menneskelivet 1926. Side 5 af 8 < Tilbage

Canadisk hytte. Hytte i en canadisk skov, opført af rå stammer. Den er lun og forholdsvis hyggelig.

Her hos professoren er vi nu altså, og det er det morsomste, jeg nogensinde har været med til. Familien består af professoren, Mr. Jones, Karlson og jeg. Professoren laver mad, Karlson og jeg vasker op, tører af samt gør rent i stuen. Alt er elektrisk: komfuret, strygejernet, kaffekanden, støvsugeren, varmeapparatet, alt. Hver morgen spadserer jeg rundt i overall og tører støv at i stuen. Professoren og Jones går på universitetet kl. 10 og kommer først igen kl. 4-5, så Karlson og jeg har hele dagen for os selv. Formiddagen går med at ordne huset, så laver vi frokost, og derefter læser vi, til de andre kommer hjem, og så laves der middagsmad. Meunier laver fortræffelig mad. Og om aftenen spiller vi bridge. Der er ikke et kvindfolk i huset. Vi laver det hele selv. Her skal vi altså blive, hvis vi får arbejde i byen, mod at betale vor del af omkostningerne, som ikke beløber sig til mere end omtrent 20 Dollars om måneden. Det er billigt at leve i Canada.

Vi har været oppe at se universitetet, som er en mægtig historie, og vi skal en af dagene ud til "the foresty farm". Nu er det spændende, om vi kan få noget at bestille, ellers må vi op i skovene.

Brevkort.
  Winnipeg, oct. 18. 1924.
Hilsen herfra, - er gående østpå til papirfabrikkerne med den samlede kapital. Karlson bliver i Saskatoon foreløbig.

  Ottawa, Ontario, oct. 20. 1924.
Ja, nu er jeg altså pludselig i Ottawa, i det civiliserede østen, Canadas hovedstad, om end ikke den største by, men her er regeringens sæde og parlamentsbygningen, som er smuk og imponerende. Af mit kort fra Winnipeg har I jo set, at jeg var på vej østpå. En aften fandt Meunier, Karlson og jeg pludselig på, at det var det mest praktiske, at en af os lånte så mange penge, at han kunne rejse hertil og se på forholdene. Fik han nu arbejde, kunne han snart sende så mange penge til Sakatoon, at den anden kunne følge efter. Det var jo også lettere for een at få arbejde end for to.

Jeg, som er den mest engelsktalende, drog derfor af sted fra Saskatoon lørdag, forsynet med 60 Dollars, foruden billetten. Karlson beholdt 30 Dollars. Med 60 Dollars kan jeg, om det skal være, klare mig en hel måned.

Rejsen hertil varede næsten 3 døgn. Det er en meget køn tur. I to døgn kører man gennem Manitobas og Ontarios skove. Jeg snakker en del med en russisk forfatter, der er på vej Jorden rundt. Han kom fra Sibirien, Kina og Japan og var via Vancouver- Quebec på vej til Frankrig. Han havde været midt i krigen i Kina. Desuden underholdt jeg mig med en lille japansk student på vej til universitetet i Toronto. Han var fra Tokio og havde oplevet jordskælvet. Han havde set billeder fra København og kendte Asta Nielsen fra biografteatret.

< Tilbage  Til side 6 >