Søndag 12/7 2020.

De mest dyrkede kornsorter i Danmark

Titel: Uddrag af Danmarks Statistik. Kategori: Menneskelivet 1925. Side 3 af 7 < Tilbage

Fordeling af mænd og kvinder. Fig. 3. Forholdet mellem antallet af mænd og kvinder i befolkningen. Man ser, at kvinden rager et stykke op over manden svarende til, at der i Danmark findes 84.575 flere kvinder end mænd.

Den resterende del af det areal, som ikke benyttes i landbrugets tjeneste, består af søer og vandløb med 734 km2 - omtrent lige så meget som have og planteskolearealet - og af moser til tørveskær med 562 km2, lidt mere end Samsø (114 km2), Læsø (116 km2) og Als (317 km2).

Landbrugets store areal fordeler sig igen på mangfoldige forskellige afgrødearter. Godt og vel 1/3 af den dyrkede jord henligger som grøntfoder- og græsningsarealer (10.930 km2) og hertil kommer ydermere 2581 km2 enge. Uden mindste kendskab til landbrugets forhold kan man alene af disse tal slutte sig til, at kreaturholdet må spille en meget stor rolle i landbrugsøkonomien. Kornarealerne indtager 12.344 km2, altså knapt så meget som græsmarker og enge tilsammen.

Havre er den mest dyrkede kornsort. Den dækker over 4396 km2 eller lidt mere end alle skove, haver og planteskoler (4310 km2). Byg kommer havren nærmest med et råderum af 2634 km2, og tæt derefter følger rug med 2524 km2. Tilsammen dækker de to kornsorter en landstrækning så stor som en del af Jylland, der ligger nord for Limfjorden (5166 km2). Blandsæd og bælgsæd (byg og havre og på nogle steder ærter) dyrkes på 2310 km2, endnu et anseligt areal, mens hveden må nøjes med kun 580 km2 (Bornholm 587 km2). Kartoflen fylder omtrent dobbelt så meget, - 1007 km2 - og andre rodfrugtarealer (runkelroer, kålrabi, sukkerroer, turnips m.m.) 3516 kmkm2 eller lidt mere end alle heder og lyngklædte bakker tilsammen (3312 km2).

I det moderne landbrug er brakning af markerne i de senere år gået mere og mere af mode, men at denne behandlingsmåde af jorden dog endnu langt fra helt er gået af brug, fremgår alene deraf, at det samlede brakareal i 1919 androg 1458 km2 ellere mere end hele Frederiksborg amt (1359 km2).

Om alle de ovenfor nævnte tal, der stammer fra en optælling den 15. juli 1919 gælder det selvfølgelig, at de varierer noget fra år til år, navnlig for landbrugsarealernes vedkommende, men udsvingene er dog sjældent ret store.
 

< Tilbage  Til side 4 >