Søndag 22/5 2022.

Kongens virkelyst og virksomhed

Titel: Hvorledes dagen gik for Christian IV. Kategori: Menneskelivet 1924. Side 2 af 15 < Tilbage

Brev til Rigsrådet. Christian IV's egenhændige brev til Rigsrådet, dateret d. 1. december 1616. Teksten lyder: Nu uyll ted ochsaa uerre fornøden, at dette riige bliiffuer forsørgit med en diichtig Marss, som y all forfallende leylighed Riigenss Aadell och kriigsfolck kan føre, huorfor meenige danmarckiss raad, som heer tilstede erre, om samme persohhn skall Votere, och deriss mening en huer serdeliss paa en lyden seddell med et Naffn skal giffue tilkende, och dennom tilluckt tilstille uorriss Chanseler, och er saa detthe huess uy paa denne tyd worriss Elskelige riigens raad haffuer naadigst uyllit laade forstaa, Och erre uy eder samtiigen med all kongelige gunst och benegenhed altiid beuogen. Dattum paa uordt Slott kolding den 1 Decembris Anno 1616.

De første linier skrives på moderne dansk således: Nu vil det også være fornødent, at dette rige bliver forsørget med en dygtig marsk, som i alle forfaldende lejligheder riges adel og krigsfolk kan føre, hvorfor menige danske råd, som her til stede osv.

Christian IV var sjældet i ro på et sted lang tid ad gangen. Han måtte - ifølge tidens særlige forhold - stadig drage rundt, fra sted til sted, fra landsdel til landsdel, bo snart på den ene borg og snart på den anden, så hele landet blev hans arbejdsmark.

Derfor var det kun sjældent, at den ene dag for Christian IV.s vedkommende blev den anden lig. En dag i København var vidt forskellig fra en dag i en af landsdelene, og på hans talrige søtogter gik dagene ganske anderledes end på hans utallige landsrejser.

Men tager vi en dag i hovedstaden, vil den sikkert give det fyldigste billede af Christian IV og hans virkelyst og virksomhed.

Hans dag begyndte om sommeren med solopgang. Vi kan være sikre på, at når morgensolen hævede sig over Skånes land og tittede ind gennem de små, blyfattede ruder i runddelen på Københavns Slot, hvor han havde sit sengekammer, har den fundet ham i færd med at klæde sig på. Og det første han har gjort efter at have tørnet ud af den store himmelseng, har været at lukke et vindue op og kaste et blik ud over sundet, kigge over til Holmens Kirke eller til børstårnet for at se, hvad vinden vinden var, og så lægge sig på knæ på fodskammelen eller på trinbrædtet til himmelsengen og bede sin morgenbøn.

Hans kammertjener har vel hjulpet til ved påklædningen. Men han ragede sig selv, ved vi med bestemthed. Og alle hans toiletsager: vandfad, eller mulling, som det endnu hed på gammelt dansk, sæbeskål, lysestager med lysesaks og et vist møbel under sengen, var af sølv.

< Tilbage  Til side 3 >