Søndag 22/5 2022.

Sprogkundskaber

Titel: Hvorledes dagen gik for Christian IV. Kategori: Menneskelivet 1924. Side 13 af 15 < Tilbage

Mindesten for Christian IV. Christian IV's sten i Frederiksborg Dyrehave - Christian IV skriver om denne sten: "Den tid vi nu samme aften kom til bords og skulle være lystig, da sad Fru Kirsten og surmuled og ville hverken se eller tale til prinsen eller til hertug Ulrich salig, hvorudover det lag blev spildt. Den tid det nu var tid at gå i seng, da lukkede hun døren imellem os og sig og lagde de tvende tyske jomfruer tværs for døren, så at ingen kunne komme derigennem. In cujus rei memoriam [til erindring om hvilket] vi strax om anden dagen lod lægge en stor kampesten på vejen, når man går bag neder hen ad den lille ladegård. Hvilken sten findes endnu der med et årstal påhuggen og et sæde huggen deri!."

"Da nu kongen blev noget lystig af vinen, begyndte han at tale italiensk med mig, hvilket sprog han i sin ungdom havde lært af sin fægtemester, Salvator Fabri fra Padua. Men dette ærgrede rentemesteren, der ikke var noget fremmed sprog mægtig, og derfor fik han lyst til at drive gæk med mig. Han sendte altså sin tjener ud i haven med den besked, at han skulle plukke ham et bundt nælder. Da tjeneren kom med dem, trak rentemesteren sine handsker på, tog nælderne, præsenterede mig dem og spurgte, om jeg kendte denne urt.

Jeg svarede, at rentemesteren måtte sikkerligen kende den, eftersom han havde værnet sig med handsker. Men den urt brænder ikke mig, eftersom den er mig såre vel bekendt! Og med disse ord greb jeg med fast hånd om nælderne. Men kongen lo højt. "Du est kommen for tidlig, Jørgen, du skulle have biet med dine nælder, indtil han var blevet fuld. Nej, han kan klare sig!"

Aftenmåltidet - på gammelt dansk nadveren og endnu i Jylland nætteren - blev i reglen indtaget kl. 5 efter at tårnblæserne havde "varet på" d.v.s. blæst til bords fra tårnet. Det var dagens sidste måltid, og da kongen var så tidlig på færde om morgenen, var det i sin orden, at han gik tidlig til ro. Efter aftenandagten lagde han sig omtr. kl. 9. Efterhånden som alderen gjorde sig gældende og særlig efter, at han om bord i "Trefoldigheden" var bleven såret - han havde fået ikke mindre end 13 sår, de fleste i hovedet - kunne han, som han selv skriver, "om eftermiddagen ved 3 slet blive så søvnig, at jeg næppe kan holde mine øjne åben. Når jeg da sætter mig lidet neder at sove, forgår det mig i løbet af et kvarters tid." -

< Tilbage  Til side 14 >