Mandag 29/11 2020.

Kloge mænd og koner

Titel: Hedeboere - Et folkeminde. Kategori: Menneskelivet 1925. Side 2 af 9 < Tilbage

Natmandsfolket. Småt men godt. Trods de trange kår er der plads til smil. Dette billede hører ikke til artiklen, men er et postkort der har været i min bedstefars besiddelse. På kortet står der: Jørgen Frederik Caspersen født Lindknud 1880. Nedstammer gennem moderen fra natmandsfolket i Rind.
Foto: H. Lund. Du kan læse mere om natmandsfolket her.

En af egnens berømte "kloge koner" hed An' Trølgborg. Hun var døbt Ane Jensdatter, født i 1816 og stammede fra Amlundgård, fra hvilken der siges at være udgået en række kloge mænd og koner. Denne gård ligger i Lindeballe sogn, og den er fast i sin arkitektur. Den er meget gammel og menes oprindelig at have været en kongsgård på adskillige hundrede tønder land, mest hede. Det var i alle tilfælde "fine" folk, der oprindelig beboede den, såsom Monsjø Andreas Nees fra Amlund og Sing.. Peder Poder af Amlund død i 1790, begravet i Lindeballe Kirke 83 år gammel.

Fra An' Trøglborg var fyldt 6 år, måtte hun op om morgenen kl. 3-4 og drive kreaturer afsted - hvoriblandt der fandtes flere tyre, - og hun kom først hjem, når solen gik af himlen. Hun voksede sig usædvanlig stor og stærk, gjorde fuldstændig karlearbejde og bredte megen respekt om sig, grundet på sit gode kendskab til alt, hvad der angik landbruget. Da hun giftede sig, var det hende, der drev gården ved mandens hjælp - og ikke omvendt. Lå hun i barselssseng, og en ny plov skulle rettes ind, og manden ikke kunne finde ud af det, blev den bragt ind til hende og ordnet. Skulle et kreatur vurderes, blev det trukket forbi vinduet, for at hun kunne give sit skøn, og den værdi hun satte, var den rigtige. Hun red overskrævs gennem Vejle gader, når hun var til marked,og når hun støttede sig med ryggen mod sin kæp, købslog med mændene på Vorbasse Marked, lykkedes det sjældent nogen at tage damen ved næsen. Ved Lidkøb drak hun kaffepunche med karlfolkene. Den spøg at forsøge at drikke An' Trøglborg under bordet blev hurtigt opgivet, for hun var den stærkeste.

En sådan stærk kvinde havde alle betingelser for at blive klog kone på egnen. Kundskab og evne dertil havde hun ligesom hendes brødre fået i arv efter moderen. Hun havde sit laboratorium i spisekammeret, og der foregik medicinblandingen for lukket dør. Medicinen var skrap, den både duftede og kradsede, så mange måtte give den fra sig igen, men hjælpe gjorde den, især når der bagefter blev brugt af hendes smørelse. Som enhver dygtig læge havde hun sin specialitet, og den var at kurere folk, der blev omslået (hugormebidt). Det hævdes at ingen læge var i stand til at behandle hugormebid med en sådan sikkerhed som hun. En dreng, som var opgivet af lægen, blev helbredt af hende, efter at hun havde udtalt, at det dog var svært, så den dowtor havde forkludret drengen. Lægen meldte sagen, An' blev dømt. Hun appellerede, og da hun faktisk havde reddet drengens liv, blev hun frifundet, hvilket naturligvis i praksis betød, at hendes ry blev endnu mere befæstet.

< Tilbage  Til side 3 >