Søndag 29/11 2020.

Eneboeren og særlingen fra Langelund

Titel: Hedeboere - Et folkeminde. Kategori: Menneskelivet 1925. Side 5 af 9 < Tilbage

En særling. Eneboeren og særlingen Chr. Mathiesen fra Langelund, stående udenfor sin forfaldne hytte.
  Søren Laursen. Tusindkunstneren Søren Lauersen ved "Spændhuset".

Han havde en eng og solgte græsset. Men han satte selv prisen derpå. Blev han underbudt, gravede han græsset ned. Han indlod sig ikke på at tinge om prisen.

I nærheden af ham boede en kvindelig slægtning som kendte hans vaner. En dag savnede hun røgen fra hans skorsten til sædvanlig tid, så vidste hun, der var noget galt på færde, og gik til ham. Han lå da syg og opsvulmet og måtte køres på sygehuset - men det var for sent, et par dage efter døde han.

Søren Laursen er af en anden støbning. Han hører til de mennesker, der får tilnavnet "tusindkunstnere". Dem er der så god brug for på landet, fordi de formår at hjælpe naboerne med alt det kunstfærdige, såsom at klinke og "lave urene til at gå" - al den slags, som almindelige grove næver ikke kan pille med.

Vi ser ham komme ud af "spændhuset". Dette findes almindeligt ved siden af gårdene og bruges som udhus til opbevaring af maskiner, værktøj, tørv og andet. Det var udflytterfolkenes første bolig, indtil de fik tid og midler til at bygge bedre. Det bruges også som fæhus. Bygningsmåden er lige til og ret stærk. Over et spidst tagformet skelet af "spænder" (staver) lægges klyne (lyngtørv), der går fra jord til tagryg. I gavlen sættes en dør, og huset er færdigt. Sørens stue er hoverdsagelig værksted med høvlebænk, limovn og seng. Her er han snart træskomager og snart klinker. På hans kasket, som aldrig forlader ham, kan man se, hvor optaget han er af sit arbejde, eller hvor indviklet dette er. Han er den store grubler, når kasketten ligger dybt over øjnene. Er den derimod anbragt i nakken, så har han løst et problem. Men når dagen er forbi, skal han have en hvilestund, og med hænderne foldede og hovedet sænket sidder han i sin simestol (stol med flettet halmsæde) og lader dagens begivenheder glide gennem sin erindring.

Spadserer man mod vest fra Grindsted, så følger man åen, der fortsætter sit løb ud forbi Varde og videre til Ho bugt. Tæt forbi Grindsted kommer man til de små byer Loft og Eg, der ligger med frugtbare enge ved åen, som driver den kønne gamle vandmølle. Men denne har, som så mange andre vandmøller, måtte bøje sig for tidens krav og ombytte det store, brusende hjul med den mere praktiske turbine.

< Tilbage  Til side 6 >