Søndag 22/5 2022.

Jagt fra en svunden tid

Titel: En nordamerikansk indianerstamme. Kategori: Menneskelivet 1924. Side 6 af 12 < Tilbage

Tilberedelse af maden. Indianerkvinder tører og røger kød, anbragt på stænger. Indianerkvindernes arbejde består i at drage omsorg for børnene, tilberede føden, tillave skindene, samt rejse og vedligeholde tipi'en.

Selve jagten, der som før sagt var mændenes særlige hverv, er nu blot af liden betydning. Den rejsende, som i sommermånederne kommer til indianernes fristeder for at se de fremmedartede folk i deres smukke, fjerprydede dragter, bliver skuffet: kun kvinderne er tilbage, mens mændene er på fiskeri. Dette er alt, hvad der er tilbage af Blackfeet-indianernes store jagter i tidligere tider. De jager vel af og til den grå bjørn eller skyder lidt elsdyr og antiloper, men alt er enkeltmandsværk og har tilfældighedens præg. Men tidligere var jagten jævnsides med den relegiøse fest hovedbegivenheden i indianernes liv, og den var allemands sag. De store hjorder af bison ude på sletterne var især genstand for fangsten.

"Når sommeren kommer, vil han komme ned fra bjergene", således lyder begyndelsen af en af de hellige bison sange. Mændene i stammen gør sig rede til opbrudet: våbnene renses og efterses, hestenes ridetøj gøres i orden. Mændene ifører sig deres festdragter. De jager bison til hest, og hver af dem fører med sig en eller flere pakheste, der skal bære dele af det nedlagte bytte hjem til stammens boplads. En relegiøs cermoni indleder jagten: de våbenklædte mænd udfører en mimisk efterligning af den måde, på hvilken man jager bison. Selve jagten opfattes som en fortsættelse af denne handling og udføres med relegiøs alvor. Forudsætningen for at jagten overhovedet kan give noget resultat er, at menneskene og dyrerne er venner. Hvis dyrene ikke er villige til at lade sig jage, er alle menneskenes anstrengelser forgæves. I den relegiøse fest, som vi senere skal høre om, har indianerne derfor sluttet venskab med dyrene. Bisonjagten kan tage flere uger. De nedlagte dyr behandles med dyb ærbødighed, parteres på stedet og føres på pakhestene videre med jægerne, indtil jagten sluttes: indtil man har tilstrækkelig store forråd for den kommende tid. Jægerne hilses med stor glæde ved deres hjemkomst med et stort jagtudbytte. Kvinderne får nu rigeligt arbejde med at rense og opbevare kødet og tilberede skindene.

< Tilbage  Til side 7 >