Mandag 23/5 2022.

Tilværelsen på kroen

Titel: Hånværkere på valsen. Kategori: Menneskelivet 1925. Side 5 af 9 < Tilbage

Den sorte tavle. Kolding handskemageres sorte tavle.

Ville svenden blive i byen, og lykkedes det ham at få arbejde, måtte han have lov til at gå ud og ind i lauget og på herberget i fjorten dage som gæst, dvs. han gik i denne tid fri for alle afgifter til laugkassen, men efter dens tid forløb skulle han optages i lauget og måtte dele alle dets byrder med de andre svende.

På svendekroen, der i mindre byer godt kunne være krofa'ers hjem, hvor han skulle holde en stue åben for svendene, mødtes disse både til de mere højtidelige laugssammenkomster og til almindelig krosammenkomst.

Oldgesellen var den egentlige leder af alle sammenkomster, bistået af skafferne eller som de også nogle steder kaldtes "Ladesvendene" efter det skrin, "Laden", hvori laugets dokumenter og penge opbevaredes. Til denne lade havde oldgesellen den ene nøgle og krofa'er den anden, så at ingen af dem kunne åbne laden, uden at den anden var til stede.

Både oldgesellen og ladesvendene havde fri "krosech", dvs. fortæring af øl ved sammenkomsterne.

Der er allerede givet et indtryk af, hvorledes krostuen så ud med sine borde, stueskilte og valtavle. Men der var også andre ting deri. De svende, der begik en eller anden uærlig handling, hvad enten det nu var et tyveri eller bortrømning fra en stor regning på kroen, risikerede at komme "på det sorte bræt", et udtryk, der endnu lever i vort daglige sprog.

Det sorte bræt eller tavle hang også i krostuen. Det var en stor tort at blive skrevet der til offentlig skændsel, og det var slet ikke nogen dårlig foranstaltning.

De navne, som stod der, blev daglig set af alle de besøgende og blev lært udenad, og traf man nogen sinde deres indehavere, var man altså i stand til at kunne udlevere dem.

Undertiden brugte man også "Efterskrivning" efter sådanne forbrydere, idet der ligefrem sendtes stikbreve til andre byer, og i det tilfælde var de ikke stort bedre stillet end jagede dyr, for selvfølgelig så alle ærlige svende en fordel i, at sådanne udskud blev overgivet til øvrigheden, der ikke selv havde så godt et efterretningssystem og som derfor høstede gavn af den justits, som svendene på denne måde selv øvede.

Enkelte steder var det sorte bræt erstattet af "den sorte bog", der dog ikke var nær så virkningsfuld. I en sådan bog blev de forbrydere, der senere gik i sig selv og udsonede sig med lauget, atter slettet.

Der er et morsomt eksempel på, at et laug så sent som i 1850 fandt, at de i bogen opnoterede svende fra Christian IV's tid skulle hvile som uærlige i deres grav, og som derfor ved en højtidelig påtegning eftergav dem deres skyld.

< Tilbage  Til side 6 >