Mandag 23/5 2022.

Mesteren

Titel: Hånværkere på valsen. Kategori: Menneskelivet 1925. Side 8 af 9 < Tilbage

Svende på valsen. Håndværkssvende på valsen. Tegning af Nørretranders.

Svenden var ligesom drengen del af mesterens husstand, boede hos ham og spiste ved hans bord og betragtede i virkeligheden både mester og madammen som en far og mor. Kom han på gale veje, ja så reddede mester ham ud af kniben, og var det en særlig flink svend, betalte han måske også hans bøder af sin egen lomme.

Blev en svend syg, fik han sygepenge af svendeladen, men disse penge skyldtes meget ofte ret store indskud fra mesterens side. Ville mester gøre sig en glad aften på kroen, tog han ofte sine svende med sig, og trådte nogen dem for nær, var han også mand for at vise vedkommende til rette.

Svendeskråerne indeholdt naturligvis en række bestemmelser for forholdet til mestrene. Det var svenden forbudt at gøre vrøvl over maden, med mindre den virkelig var uspiselig. Men da man altid spiste ved fælles bord, faldt det naturligvis sjældent for. Desuden skulle han være hjemme i mesterens hus inden vægteren sang ti, men da man på den tid oftest gik i seng kl. 8-9, var det ikke så tidligt et tidspunkt på aftenen som nu.

Desuden begyndte arbejdet på værkstedet kl. 5 om morgenen, så gjaldt det om at få udsovet til den tid. Svendene havde dog en gammel ret til ikke at arbejde om mandagen, de holdt "blå mandag", men på den anden side var det under store bøder strengt forbudt af nogen som helst anden grund at gøre sig andre fridage i ugen end denne, og kl. 5 tirsdag morgen havde svenden at indfinde sig på værkstedet, og den mester, som ikke meldte ham til lauget, måtte selv betale bøde.

Skråen havde mange andre bestemmelser, der sigtede til at skabe en god tone blandt svendene og gøre dem ansete blandt folk. Mens læredrengen selvfølgelig strøg ned ad gaden med tøfler på fødderne og med skødskindet flagrende, måtte en svend under bødestraf ikke vise sig uden for mesterens hus uden frakke, halstørklæde og hat.

< Tilbage  Til side 9 >