1. Håndværkere på valsen
2. Svendeindvielser - At være ubehøvlet
3. Herberg og vartegn
4. Svendebrev og fnat
5. Tilværelsen på kroen
6. Rygning strengt forbudt
7. Dovne arbejdere
8. Mesteren
9. Gifte svende - Wiberkarle
Svendeindvielser - At være ubehøvlet
Behøvling.
Svendeindvielser var sikkert af middel- alderlig oprindelse og havde alle en symbolsk betydning. Når drengen havde gjort sit svendestykke og derved vist sig værdig til at blive svend, måtte også hans ydre væsen skifte udseende.
Hos snedkerne kaldtes indvielsen "Behøvling" og bestod i, at udlærlingen blev lagt på en høvlebænk, hvorefter man med en stor høvl antydede, at kanterne toges af ham, så at han blev en værdig og godt udseende svend, der havde aflagt alle læredrengens dårlige manerer.
Den snedkersvend, der ikke havde modtaget denne indvielse, så man naturligvis ned på, og man kaldte ham ganske naturligt for "ubehøvlet", et ord, der gik over i vor daglige tale og bruges den dag i dag om den, der ikke viser god optræden.
Hos feldberederne (dvs. skindberederne, garverne) hed cermonien "Kroning", hos bagerne "Bagerdans" og så fremdeles. Hos bogtrykkerne kaldtes den "Depositsen". Dette er et latinsk navn, der betyder at aflægge, og det, som skulle aflægges, var også her de dårlige manerer fra drengetiden. Disse fremstilles på den måde, at udlærlingen var klædt i skind og med horn på hovedet, altså et dyr, men dette blev revet af ham, så at han fra et umælende dyr blev en ærlig svend.
Hvert fag havde sin svendeindvielse, og oprindelig indeholdt den mange gode råd for den unge. Men efterhånden udartede det til en række råheder, så at regeringen til slut måtte forbyde dem.
Havde den unge mand så gennemgået svendeindvielsen og var blevet en "zünftig svend", der var blevet drukket til af den store tinvelkomst under mottoerne: 1) med gunst, 2) for kunst, 3) ej omsonst, ja så lå hele den vide verden åben for ham, og han skulle nu vandre ud i den.
De fleste kom dog aldrig uden for landets grænser eller i det højeste en tur ned til de tyske byer, men andre, der havde den rigtige udlængsel i sig, fik set både Schweiz's bjerge og Italiens søer og skønne byer.
< Tilbage Til side 3 >