Mandag 10/12 2018.

Skønhedsbegreber

Kategori: Menneskelivet. Udgivet 1924. Side 1 af 7.

Uskønne ardannelser hos en Congoneger. Efter vore begreber uskønne ardannelser hos en kongoneger. Sårene frembringes med en kniv af sten eller brændes og indgnides med en giftig plantevæske, så at de vanskeligt heles.
  Kafferhøvdings hustru. Kafferhøvdings hustru med det tætte krøllede uldhår flettet i et utal af små fletninger, der bliver gjort stive som pinde med metalstøv og fåretalg. Håret løses og vaskes en gang hvert halve år.

Der kan næppe være nogen tvivl om, at det, der fra begyndelsen har fået menneskene til at iføre sig klæder og efterhånden har skabt klædedragtens uendelige mangfoldighed, er en rent æstetisk følelse. Lysten til at smykke sig. Det har ikke været af praktiske hensyn, beskyttelse mod kulde og regn eller lignende, og heller ikke en moralsk uvilje mod det nøgne, men en følelse af, at det menneskelige legeme var et grundlag, som man kunne bygge videre på, at det på mange punkter kunne fuldstændiggøres og forbedres. At det forholder sig således, ses tydeligt af vore dages moder, hvis skiftende former kun yderst sjældent er dikteret af praktiske hensyn og endnu mindre af nogen legemlig blufærdighedsfølelse. Det er alene skønhedstrangen, der bestemmer dem, og de andre hensyn kommer kun til at spille en rolle ved at sætte grænser for alt for vidtgående yderligheder. Et blik over de mange forskellige måder, hvorpå mennesker har udstrafferet sig, giver derfor et interessant indblik i, hvor rummelig skønhedssansen er, hvor forskelligt begrebet skønhed opfattes, og kan lære os, at vi ikke uden videre kan gå ud fra, at vor opfattelse er den rigtige, og at alt, hvad der afviger fra den, kun er dårlig smag eller barbari.

På skønhedens område gælder måske mere end på noget andet den talemåde, at man ikke kan diskutere om smagen. Derfor bliver det gamle danske ordsprog "al mad spist og alle piger gift". Selv Tasmaniens kvinder, der efter vore begreber vistnok må kaldes Jordens hæsligste skabninger, gør som deres mænd ligeså megen lykke som Georgiens eller Siciliens skønheder. Der findes lande, for eksempel Tyrkiet og størstedelen af Afrika, hvor fedme regnes for omtrent ensbetydende med skønhed, og en kvinde derfor beundres og ombejles mere, jo federe hun er. I andre lande, for eksempel hos araberne og ægypterne, er idealet den slanke pilevånd og "smal som et rør" den højeste ros. Man træffer i disse og de tilgrænsende lande, navnlig hos enkelte negerstammer ved den øvre Nil, ganske unge piger, der virkelig svarer til denne betegnelse, med en slankhed og finhed i legemsbygningen, som man sjældent finder mage til hos os. Skal man dømme efter de senere års moder, er det europæiske kvindeideal også noget i den retning. Hos vore ældre digtere finder vi det samme udtryk som araberne bruger, for eksempel Oehlenschlägers "lilievand" og Christian Winthers "ranke siv". Ofte er det den i et land fremherskende type, der er anset for den smukkeste, men det modsatte kan også være tilfældet.

Til side 2 >